De sidder i hvert sit nybyggede glaspalads i Bagsværd og på Rådhuspladsen i København og skuer ud over hvert deres rige.

Koncernchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og adm. direktør Karsten Dybvad i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) er to af dansk erhvervslivs mægtigste mænd. Når de taler, tier andre og lytter.

Det ville være nærliggende at tro, at topchefen i én af Danmarks største og hurtigst voksende virksomheder og direktøren for landets største, toneangivende erhvervsorganisation DI har meget til fælles i kampen for bedre vilkår for dansk erhvervsliv.

Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod.

I disse uger krydser dansk erhvervslivs to kejsere klinger, så det slår gnister.

Kampen står om, hvem der skal være talerør for den hastigt voksende danske medicinal- og medicoindustri. Angriberen er DI.

Fredag kunne Altinget.dk afsløre, at DI hen over sommeren har lagt en slagplan, som skulle gøde jorden for et nyt, stærkt branchefællesskab for medicinal- og medicoindustrien med egen formand, direktør og sekretariat og ekstra ressourcer til konsulenter i de første to år. Det er oplysninger, som Berlingske Business har fået bekræftet fra flere sider.

Planen var, at Karsten Dybvad skulle stå som sejrherren i sit palads, Industriens Hus, ved en stiftende generalforsamling på torsdag11. september, i forbindelse med Sundhedsindustriens Dag.

Men noget gik galt.

18. juni i år modtog Karsten Dybvad et brev på Novo Nordisks enkle brevpapir underskrevet med et nydeligt svunget »Lars«.

Brevet er sendt cc. til topcheferne i Lundbeck og Leo Pharma samt til Sten Scheibye, bestyrelsesformand for Novo Nordisks ejer, Novo Nordisk Fonden. Det sidste er overraskende, men Sten Scheibye, der tidligere har siddet i DIs forretningsudvalg har Karsten Dybvad siddende i Novo Nordisk Fondens bestyrelse.

I brevet skriver Lars Rebien Sørensen, at han kan forstå, at DI er på vej med et branchefællesskab for sundhedsindustrien og skriver direkte, at han er »meget bekymret« for de konsekvenser, DIs initiativ kan få for Novo Nordisk.

I dag er medicinalindustrien samlet i brancheorganisationen Lægemiddelindustrien, Lif, mens medicovirksomheder som Coloplast, Ambu og Radiometer plejer deres interesser i organisationen Medicoindustrien. Der er dog ikke fodslag i branchen om varetagelsen af generelle erhvervspolitiske spørgsmål som lavere skat. Nogle virksomheder er medlem af DI, andre af Dansk Erhverv og andre igen står uden for de store erhvervsorganisationer. Novo Nordisk har aldrig været medlem af DI, men har holdt sig til Dansk Erhverv og Lif.

DI har allerede i et par omgange forsøgt at få bedre fod på sundhedsindustrien, men er hver gang løbet ind i modstand fra Novo Nordisk. DI inviterede på den baggrund en håndfuld medicinal- og medicovirksomheder, der er medlemmer af DI og af de respektive brancheorganisationer, med i en arbejdsgruppe, som mødtes 30. juni i år, for at diskutere mulighederne.

Til mødet var ifølge Berlingske Business oplysninger bl.a. repræsentanter for Lundbeck, Leo Pharma, Coloplast og Ambu og flere datterselskaber af store udenlandske medicinal- og medicovirksomheder.

Ifølge kilder, som Berlingske Business’ har talt med, var der umiddelbart interesse for ideen blandt flere af medlemmerne, og et nyt møde blev aftalt 21. eller 22. august. Men deltagerne i arbejdsgruppen var også loyale over for branchefællesskabet i Lif og Medicoindustrien, og planerne kom derfor hurtigt Novo Nordisk for øre.

Af Lars Rebien Sørensens brev fremgår det, at han frygter, at to parallelle brancheorganisationer, Lif og DI, kan blive spillet ud mod hinanden i politiske forhandlinger. Nøjagtig som det skete i slutningen af 1990erne, da det lykkedes politikerne at indføre et system, der betyder, at apotekerne altid skal udlevere den billigste medicin. Ifølge Rebien er det et af de værste anslag nogensinde mod den forskningsbaserede medicinalindustri.

Det fremgår også, at Novo Nordisk anser arbejdsdelingen mellem de store erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv og Lif som givtig, når der skal navigeres mellem modstridende synspunkter som et krav om lavere skattetryk samtidig med et ønske om øgede investeringer i den offentlige sundhedssektor.

Endelig skriver han, at der vil være områder, som f.eks. forskningspolitik, hvor DI har klart modstridende interesser med Novo Nordisk med henvisning til, at Novo Nordisk ønsker flere midler til universiteternes langsigtede grundforskning, mens DI har fokus på kortsigtet, anvendelsesorienteret forskning.

Brevet havde ifølge Berlingske Business’ oplysninger den ønskede virkning. Medicinalvirksomhederne trak øjeblikkeligt deres støtte til DIs planer, og medicovirksomhederne fulgte hurtigt trop. Planerne er derfor udskudt.

Hverken Lif eller Medicoindustrien har ønsket at kommentere sagen, men ifølge Berlingske Business’ oplysninger har der været og er fortsat dialog med DI om blandt andet en bedre koordinering af synspunkter.

Hos Novo Nordisk vil kommunikationschef Mike Rulis ikke kommentere på DIs planer i medierne. Novo Nordisks overordnede erhvervspolitiske politiske interesser varetages ifølge Mike Rulis fortsat via et medlemskab af Dansk Erhverv, mens medicinalkoncernen selv står for at forhandle løn- og arbejdsvilkår med medarbejderne, som er organiseret i forskellige klubber.

»Vores branchepolitiske interesser varetages af Lif. Det har vi ingen planer om at lave om på,« siger Mike Rulis.

DI vil heller ikke kommentere relationen til Novo Nordisk. Men direktør Tine Roed oplyser i en mail, at organisationen løbende overvejer, hvordan den kan styrke varetagelsen af sundhedsindustriens interesserne, herunder også om der er grundlag for at etablere et fællesskab.