Den anden dag mødte jeg en mand på vejen. Han bor i et hus i nærheden. Jeg ser ham i hvert fald tit gå i kvarteret med en hund. Men denne gang faldt vi i snak, fordi min datter gerne ville klappe den, altså hunden.

Manden har sit eget firma, forstod jeg. Det går godt. VVS. Mange kunder, pæn indtjening. Han spurgte også om, hvad jeg »går og laver«. Jeg fortalte, at jeg er forfatter. »Okay«, svarede han, men at han ikke interesserede sig for den slags.