Selskabet rapporterede efter børstid tirsdag et ordinært overskud på 0,68 dollar per aktie for kvartalet, der dækker over perioden december-februar.

Analytikernes bud lød på 0,53 af dollar per aktie ifølge en Bloomberg-undersøgelse.

Omsætningen beløb sig til 8,43 mia. dollar, hvilket var lidt lavere end de ventede 8,47 mia. dollar.

Den skuffende omsætning skyldes ifølge kritikere, at Nike ikke længere kan fastholde markedsandelen i kampen mod Adidas, Under Armour og andre af de fremadstormende branche-kolleger.

Investorerne kvitterede med at sende Nike-aktien ned med 2,7 pct. i eftermarkedet. Aktien faldt 1,1 pct. i den ordinære handel på Wall Street.