Nikes sportshijab har været et år undervejs, og er i processen blevet testet på en række stjerneatleter. Deriblandt skøjteløberen Zahra Lari.

Sportshijabben, der dækker kvindens hår og krop, er designet i strækmateriale med svedafvisende huller. Den vil blive lanceret i sort, grå og brun.

Flere atleter har udtrykt deres begejstring for den nye sportshijab, der forventes, at blive set ved vinter-OL i Sydkorea i 2018.

Første gang, muslimske kvinder bar tørklæder ved en international sportsturnering, var i 2016 i forbindelse med U-17 verdensmesterskaberne i fodbold i Jordan. Fodboldforbundet Fifa hævede i 2014 forbuddet mod hovedtørklæder på fodboldbanen. Dog har Fifas modstykke i basketball, organisationen Fiba, fået voldsom kritik for ikke at gøre det samme.

Nike har udover sportshijabben også lavet en træningsapp på arabisk.