Næste gang en entreprenør søger tilladelse til at erstatte en bedaget fabriksbygning med en funklende skyskraber i stål, glas og beton, bør det opvarmede svømmebassin og tagterrassen med ovenlys nok suppleres af en anden og mere beskeden facilitet: boliger til en overkommelig pris.

I den hidtil mest kontante udtalelse fra nogen administration i New York nogensinde, erklærede borgmester Bill de Blasios chefansvarlige for byplanlægning for nylig, at boliger til en overkommelig pris vil være et ufravigeligt krav til enhver fremtidig ejendomsudvikler, der ønsker at få ændret en bygnings status af bystyret.

Den nye politik gælder ikke kun større samlede udviklingsprojekter som eksempelvis forandringen af det gamle industrikvarter i Williamsburg til et attraktivt boligområde, men også enkelte byggerier, som hvis en entreprenør vil føje flere etager til et boligbyggeri i Manhattans Midtown.

»Man kan ikke opføre en eneste bygning uden at tilføje en rimelig andel af billige boliger,« som Carl Weisbrod, formand for byens byplanlægningskommission, fortalte en gruppe af husejere, entreprenører og investorer på et møde i sidste uge. »Man kan ikke alene bygge og udbyde samtlige boliger til markedsprisen, punktum.«

Borgmesteren har lovet at skabe og/eller fastholde 200.000 billige boliger i det næste årti, og hans kontor har i månedsvis signaleret, at de nye retningslinjer er på vej. Men Carl Weisbrods kommentarer giver i hvert fald et meget klart bud på, hvad bystyrets hensigter vil indebære for boligsektoren. I forvejen er byggesektoren en smule skeptisk indstillet over for en borgmester, som har fremlagt en noget ukonkret vision for den fremtidige udvikling, men omvendt ikke har givet mange konkrete anvisninger på, hvordan han agter at opfylde sit mål.

Planer om 80.000 billige boliger

New York City undergik store forandringer under borgmester Michael Bloomberg, da snesevis af nye skyskrabere med ejerlejligheder skød op rundt om i Brooklyn og Queens. Det var imidlertid de færreste entreprenører, som afsatte en del af de kostbare kvadratmeter til billige boliger på trods af skattemæssige begunstigelser og andre subsidier, som blev stillet dem i udsigt. En rapport fra sidste år vurderede, at af de 21.000 nye boliger, som er blevet bygget siden omlægningen af byens zoneregulering i 2005 var kun omkring 13 procent eller 2.700 såkaldt affordable housing.

Men nu er det ikke længere en mulighed at vælge dette fra, slog Carl Weisbrod fast.

»Der vil fremover være et minimum, som entreprenørerne skal bygge uden subsidier,« sagde han. »Det vil være obligatorisk.«

Carl Weisbrod overraskede nogle af medlemmerne af sit publikum ved at understrege, at dette krav ikke alene gælder større boligprojekter, men praktisk taget alle byggerier på seks eller flere etager, som byens administration skal godkende.

Alligevel hersker der stadig en vis mystik omkring byens boligplaner, der taler om opførelsen af 80.000 billige boliger og opretholdelsen af 120.000 andre. Carl Weisbrod sagde, at en foreløbig plan vil blive afsløret ved årets udgang. De nye regler vil så træde i kraft i efteråret 2015, selv om de endnu kan nå at blive forsinket af en række offentlige høringer.

I mellemtiden vil private projekter dog stadig skulle opfylde de nye standarder, hvilket skal imødegå entreprenører, der forsøger at haste byggerier igennem for dermed at undgå at skulle reservere en del af boligerne til indbyggere med lavere indtægter.

Borgmester de Blasios hold afviste at sige, hvilke kvarterer, de havde udset sig som potentielle områder for storstilede udviklingsprojekter – ud over East New York i Brooklyn, der blev udpeget i maj. Men disse områder kan med tiden blive hjemsted for et sekscifret antal boliger, som er til at betale for menigmand.

Men en embedsmand, der var involveret i de interne diskussioner, kunne røbe, at de områder, planlæggerne har kig på, omfatter East Harlem omkring Park Avenue, et stykke af Inwood langs Harlem River, begge på Manhattan, samt den østlige del af Long Island City i Queens. Ændringerne i zonelovgivningen vil give plads til en højere bebyggelsesgrad.

Embedsmanden udbad sig dog anonymitet, idet byens administration ikke ønsker at offentliggøre de udvalgte områder, før man har holdt orienterende møder med beboerne i de pågældende områder.

Skeptiske entreprenører og boligudviklere

Mens nogle entreprenører og boligudviklere er skeptiske over for borgmester Bill de Blasios nye regler, mener mange liberale boligadvokater, at han ikke går langt nok. De siger, at administrationen burde kræve en højere procentdel af nyudviklede boligprojekter reserveret til indbyggere med små og mellemstore indkomster.

Byggebranchens skepsis over for administrationens nye planer skyldes ikke mindst, at man frygter, det vil blive urentabelt at bygge. Og selv om ingen er villige til at træde frem og kritisere borgmesteren direkte, anerkender Carl Weisbrod, at han er bekendt med den slags bekymringer. Og branchen er en vigtig partner for byens administration, understreger han:

»Hvad vi forestiller os, vi kan opnå i et super attraktivt kvarter på Manhattan vil være en hel del anderledes end det, vi håber at kunne opnå i et udviklingsområde.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist