Opdateret kl. 14.10
Alt er ikke jubel og glæde, efter at det lille europæiske rumfartøj Philae onsdag eftermiddag foretog verdenshistoriens første kometlanding.
Alt tyder nemlig på, at det vaskemaskinestore kometlaboratorium ikke står ordentlig fast på overfladen af den fire km brede komet 67P, der aktuelt roterer rundt godt 500 millioner km ude i solsystemet.
»Vi landede måske ikke én gang. Vi landede to gange,« sagde det europæiske rumagentur ESAs kometlandingschef Stephan Ulamec onsdag aften til den internationale presse.
Senere analyser indikerer tilmed, at Philae landede på kometoverfladen hele tre gange og brugte omkring to timer på at falde til ro i det forholdsvis flade landingsområde Agilkia på toppen af det mindste af kometens to markante fremspring.
Tidsrummet mellem første og anden landing var på ca. to timer, mens der gik omtrent ti minutter mellem anden og tredje landing deroppe.
Målinger indikerer yderligere, at fartøjet er gledet i det efter alt at dømme fnuglette støv på kometoverfladen og har drejet rundt om sig selv. Torsdag middag forlød det, at den muligvis står lænet skævt op ad en skrænt eller lignende.
Årsagen er først og fremmest, at to harpuner, der skulle fyres ned i den bløde overflade og dermed forankre Philae til kometen, svigtede.
Men det skyldes også, at en dyse på toppen af Philae - en "nedskubber", der skulle give fartøjet det afgørende puf ned mod overfladen - ikke virkede.
Dermed kunne landingsfartøjet udelukkende forlade sig på tre isskruer, der fra teleskopbenene kan bore sig ned i overfladen - samt på den minimale tyngdekraft deroppe.
Men alt tyder på, at heller ikke isskruerne kunne bore sig ned. Tilmed hænger det ene af Philaes ben ifølge ESA frit i luften, ligesom landingsfartøjet at dømme efter målinger og billedoptagelser står skævt op mod en skrænt.
Her på Jorden vejer Philae ca. 100 kilo, men pga. kometens lave masse vejer den kun omkring et enkelt gram oppe på det lille himmellegeme.
En milepæl i rumfartshistorien
Ifølge Twitter-opdateringer og pressereferater har den usikre landing "lagt en skygge over festlighederne" i ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.
På et pressemøde i eftermiddag ventes ESA at kunne give nye oplysninger om Philaes skæbne.
Allerede onsdag aften blev det diskuteret, om det ville være muligt at genaffyre harpunerne for at forankre fartøjet til "den beskidte snebold" - en ofte anvendt betegnelse om kometer. Men der er frygt for, at en affyring blot vil virke som rekyl og sende Philae på yderligere himmelflugt.
Hvis Philae ikke står forankret med isskruer i kometen, giver det anledning til yderligere et problem. Philae er udstyret med en boremaskine, der kan grave 23 cm ned i overfladen og optage boreprøver. Men uden fastforankring kan en aktiveret boremaskine komme til at virke som en "udskubber", der kan puffe Philae ud i rummet.
Moderskibet Rosetta havde torsdag ved 13-tiden endnu ikke opdaget Philae på kometoverfladen. Men ESA-teknikere forsikrede, at der var "glimrende" radioforbindelse mellem Philae og Rosetta.
Det første billede optaget af Philae direkte fra kometoverfladen blev offentliggjort ved middagstid torsdag og kan ses øverst i denne artikel.