Lyskeglen fra pandelampen danser hen over skovbunden. Fryser, da den rammer et sæt gule øjne, der bryder natmørket mellem bøgetræerne kun et stenkast fra stien. Så forsvinder øjnene igen.
»Der vækkede vi vist et rådyr,« siger Michel Honoré. »Det er altså bare fedt, det her. Den var aldrig gået ved højlys dag.«
Det er søndag, og klokken nærmer sig midnat. 39-årige Michel Honoré fra Holte har lagt sin toårige søn i seng og kysset hustruen godnat. Mens familien sover, tilbagelægger den ihærdige løber en håndfuld kilometer i den kulsorte Søllerød Kirkeskov mellem Øverød og Søllerød.
Michel Honoré har 12 maraton- og et enkelt 58 kilometer langt ultraløb på CVet, og han har først god samvittighed, når han har løbet fire-fem gange og mellem 50 og 70 kilometer på en uge. Men det kan være svært at nå i dagtimerne, når han samtidig skal være familiefar og passe et tidskrævende job som civilingeniør. Derfor løber han gerne om natten, sent om aftenen eller »før resten af verden har fået øjne«.
»Det gør det ganske enkelt muligt at få den logistiske hverdagskabale til at gå op,« siger han.
Familien og vennerne har vænnet sig til, at han løbetræner, når de fleste andre ligger under dynen. Og så hjælper det på forståelsen, at en stor del af omgangskredsen selv er løbere.
»De ved, hvad det handler om. De forstår, hvorfor jeg af og til vil rende rundt på det her ukristelige tidspunkt for at nå mine træningspas,« siger Michel Honoré.
Hellere nattræning end ingen træning
Denne nat har han Kirkeskoven helt for sig selv. Den højeste lyd under trætoppene er løbeskoenes taktfaste stød mod stien. En nøje indstuderet rytme, der kun lader sig forstyrre, når han må forlænge sit skridt og springe til siden for at undvige en sten og en rod, som stikker op fra jorden.
Men han er langtfra ene om at være motionist i natten. Rundt om i landet bliver der løftet vægte og kørt på kondicykler i fitnesscentre ud på de små timer, blandt andet hos Fitness World. Det er Danmarks største fitnesskæde med knap en halv million medlemmer og over 150 centre. I 2015 er Fitness World for alvor begyndt at udvide åbningstiderne, så 65 centre i dag har enten døgnåbent eller åbent til klokken 24.
En times træning i fitnesscenteret eller en løbetur i skoven kan være svært at finde tid til i en travl hverdag. Derfor er det attraktivt for nogle motionister at tage natten til hjælp, fortæller Maja Pilgaard, der er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.
»Hvis man har et meget travlt hverdagsliv, hvad mange føler, de har, kan nattræning for nogle være den eneste måde at få passet motion ind på,« siger hun. »Det afspejler, hvor vigtigt det er blevet for den enkelte at træne og føre en aktiv livsstil.«
Og den ufravigelige træning skal kunne dyrkes på alle tider af døgnet. Den skal være fleksibel – nøjagtig som vores arbejdsliv og familieformer er blevet det, fortæller Maja Pilgaard.
»Træningen skal i stigende grad opfylde behovet for fleksibilitet. Det hænger sammen med, at de øvrige facetter af hverdagslivet er blevet mere fleksible. Vi har fået vekslende arbejdstider, en del familier er i dag todelte, og teknologien har gjort, at vi nu kan være på i alle døgnets timer via internettet. Så må træningsformerne følge med og tilpasse sig den udvikling,« siger Maja Pilgaard.
De skiller sig ud og skaber identitet
Ifølge idrætsanalytikeren findes der også motionister, som stikker af sted efter mørkets frembrud for at føje nye elementer og alternative udfordringer til deres træning. For at skille sig ud fra mængden.
»Når masserne begynder at løbe, og alle lige pludselig gør det, så er der nogle, der gerne vil distancere sig fra det og skille sig ud, fordi det er på den måde, vi skaber identitet. Og så opstår der alle mulige forskellige forgreninger. Nogle begynder at løbe maraton, andre kombinerer løb med cykling og svømning, og så er der nogle, der finder på at løbe om natten,« siger Maja Pilgaard.
Michel Honoré tilhører overvejende den første gruppe, men han kalder det en »ikke uvæsentlig biting«, at de skæve træningstidspunkter tvinger ham til at løbe på en anden måde end om dagen.
»Når det er mørkt, bliver løbeturen meget mere intens, fordi man er nødt til at fokusere ekstremt meget på, hvor man er, for ikke at vride om og fare vild,« siger han. »Man er virkelig til stede i nuet, og de sanser, der er på spil, kommer på overarbejde og skal være knivskarpe. Det er ret fantastisk.«
Synssansen på standby
I nattemørket sættes særligt synssansen på standby, og andre sanser må tage over for at give kroppen en fornemmelse af, hvor den er, og hvordan der ser ud omkring den, forklarer læge og foredragsholder Jerk Langer, der selv har gennemført over 300 maratonløb – flere af dem om natten.
»Mere end synet benytter man sig af propioception. Altså fornemmelsen af, hvor kroppen er i rummet, som det sanses af receptorer i led og muskler i arme samt af anslaget mod jorden. Man retter også mere opmærksomhed mod vejrtrækning, puls og musklernes træthedsgrad,« siger han.
Jerk Langer løfter dog en pegefinger mod helt at tilsidesætte nattesøvnen for at få trænet.
»Nyere forskning viser, hvor vigtig god søvn er for kroppens fysiske velbefindende, appetitregulering og immunforsvar. Der er lavet studier af skifteholdsarbejdere, som tyder på, at det kan øge risikoen for blandt andet brystkræft, hvis man forstyrrer døgnrytmen og ikke får produceret hjernehormonet melatonin, der kun dannes om natten, men hæmmes af lys,« siger Jerk Langer.
»Natten bliver ved med at være nat«
Natten var tidligere forbeholdt netop søvnen, men med elektricitetens indtog i slutningen af 1800-tallet blev vores forhold til natten forandret for bestandig, fortæller historieprofessor Ulrik Langen fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
»Engang var natten og mørket, der følger med, et grundvilkår. Noget, man ikke kunne løbe fra. Nu kan natten så at sige koloniseres af dagen. Natten kan bruges til de ting, vi normalt laver i dagtimerne af den simple grund, at vi kan lyse natten op,« siger Ulrik Langen, der er en af forfatterne bag bogen »Nattens gerninger« om danskernes natlige gøremål op gennem historien. Den blev udgivet i maj.
Og når løbere drages af natten, er det ifølge professoren, fordi selv lyset fra gadelygterne ikke kan aflive myterne om tiden mellem skumring og daggry.
»Folk har altid haft alle mulige forestillinger om natten. Forbundet den med overtro, natvæsener og mystiske hændelser. Natten har derfor historisk set haft en stor tiltrækningskraft på os mennesker, og den er intakt,« siger Ulrik Langen.
»Uanset hvor meget, vi lyser mørket op og forskyder døgnrytmen, bliver natten ved med at være nat og virke fascinerende.«