Det unaturligt høje spænd mellem Cibor-renten og andre satser skyldtes muligvis et brud på konkurrencereglerne.
Sådan lød det fra Nationalbanken, da den i udgangen af marts forklarede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorfor man ikke længere ville administrere fastsættelsen af Cibor-renten. Det fremgår af en netop offentliggjort redegørelse fra Nationalbanken.
Det er første gang Nationalbanken forklarer, hvorfor man anså det for nødvendigt at tage kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med, at man trak sig ud af Cibor-samarbejdet.
Det er netop Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal forhindre, at der foregår ulovlige kartelsamarbejder mellem private virksomheder, og altså også skulle gribe ind overfor en eventuelt kunstigt højt fastsat Cibor-rente.
Af redegørelsen fremgår også, at Nationalbanken allerede i januar 2010 igangsatte en undersøgelse af det danske pengemarked, hvor elleve store banker indberettede deres pengemarkedsomsætning.
På den baggrund konkluderede Nationalbanken, at grundlaget for fastsættelsen af Cibor-renten var mindsket, og at det derfor ikke længere var muligt for Nationalbanken at vurdere kvaliteten af Cibor.
CIBOR-renten fastsættes på baggrund af indberetninger fra otte banker, men er de seneste måneder blevet kritiseret fra flere kanter og mistænkt for at være manipuleret op af en eller flere af stillerne.
Nationalbanken understreger, at man udelukkende har forholdt sig til det overordnede niveau for Cibor sammenlignet med udviklingen i andre pengemarkedssatser, og at man derfor ikke har grundlag for at vurdere, hvorvidt den enkelte indberettende banks sats var retvisende.