Den kommende undersøgelse af bankernes fælles rentesats bør række langt tilbage i tiden, mener Socialdemokraterne. For der har længe været et myndighedsfokus på, om de danske bankers fællesrente, CIBOR, som renter på lån for 500-700 mia. kr. til private og virksomheder er hægtet op på, er fastsat korrekt.
Det viser en mailkorrespondance mellem Nationalbanken og Finansministeriet, som Berlingske Business har fået aktindsigt i. For i januar 2010 efterspørger Finansministeriet talmateriale for CIBOR-renten helt tilbage til 2004, og der er ikke tvivl om, at embedsmanden i Finansministeriet er på jagt efter, om nogle banker opfører sig besynderligt: »Vi skal bruge tallene til at undersøge, om vi kan finde et bestemt mønster i, hvor de forskellige banker ligger i forhold til den endelige CIBOR, altså hvorvidt der eksempelvis er nogle, der konsekvent ligger over eller under,« skriver medarbejderen i Finansministeriet.
Hidtil har det kun været fremme, at Nationalbanken undrede sig over, at CIBOR-renten lå underligt i forhold til andre referencerenter, hvad der kan have kostet danske låntagere milliarder af kroner i overrente. Da Nationalbanken ikke kunne få tilfredsstillende klarhed om CIBOR-stillelsen, valgte Nationalbanken i begyndelsen af 2011 at trække sig fra kontrollen med CIBOR. Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht finder oplysningerne meget interessante: »Det er helt klart, at vi i den kommende undersøgelse er nødt til at gå væsentligt længere tilbage i forhold til det tidspunkt, hvor Nationalbanken trækker sig ud.« I Finansrådet oplyser pressechef Mikael Winkler, at man vil lade det være op til undersøgerne at vurdere, hvor langt tilbage i tiden bankernes fællesrente skal undersøges.