Danskernes privatforbrug er nu endelig ved at trække dansk økonomi fri af dyndet. Det er meldingen fra nationalbankdirektør Lars Rohde, som er blevet mere positiv omkring et spirende opsving end han har været længe:
»Det ser positivt ud. Der er ikke tale om noget jublende opsving, men vi ser ikke nogen afkræftelse af de hypoteser, vi har, om en vækst på i underkanten af 1,5 procent i år og stigende til 1,75 procent næste år.«
Det er vel særdeles positivt i forhold i forhold til det vi har haft lang tid?
»Ja, det er sandt.«
Hvad er motoren i det her?
»Det er formentlig privatforbruget, Og formentlig lidt længere henne ad vejen en stigning i de private investeringer. Det er i høj grad den private sektor, at motoren kommer fra.«
Netop privatforbruget har længe ligget i stampe i Danmark. Nationalbanken har længe ventet vækst her, men det har endnu ikke for alvor materialiseret sig. Derfor kan et gennembrud her være så positivt, at opsvinget for en gang skyld kan vise sig større end Nationalbankens egne forventninger tilsiger.
Kan et øget privatforbruget drive væksten yderligere op?
»Ja, men vi forventer, at risikoen er tosidet. Der er ligeså stor risiko for, at vi skyder for lavt, som vi skyder for højt til en afveksling, men vi forventer ikke meget høje vækstrater.«
Ulige vækst i Danmark
Lars Rohde oplyser, at forbrugertillidsundersøgelserne peger opad, men der mangler stadig dokumentation, fordi de korte nationalregnskabstal er »forbundet med ganske betydelige udsving«. Derfor sætter Nationalbanken sin lid til de underliggende indikatorer som industriproduktion, udenrigshandlen og privatforbruget i overvågningen af økonomien på kort sigt.
Berlingske Business mødte Lars Rohde til Lokale Pengeinstitutters årsmøde i Aalborg fredag. Her påpegede han, at der hurtigt kan opstå mangel på faglært arbejdskraft og specialister herhjemme. De første tegn på mangel på ledige hænder er allerede begyndt at vise sig i nogle områder. Samtidig ser det ud til, at de senere års forbedring af den danske lønkonkurrenceevne er ved at ophøre, således er den danske lønstigningstakt er nu på niveau med den udenlandske.
Lars Rohde fremhævede også, at den økonomiske vækst er meget ulige fordelt på tværs af Danmark:
»Fremgangen har i overvejende grad fundet sted i de store byer, især trukket af hovedstaden, hvor 40 procent af værdiskabelsen i landet sker. I København og omegn er BNP nu større end før krisen, mens det endnu ikke er tilfældet på landsplan.«
Udviklingen skyldes, at aktivitet og beskæftigelse primært har været drevet af videnstunge brancher som rådgivning, forskning, IT- og informationstjenester og medicinalindustri. Det er også disse områder, der vil få størst glæde af en konjunkturfremgang, mens udkantsområder ikke nødvendigvis får så meget glæde af et opsving:
»Stigende indenlandsk efterspørgsel vil på den anden side formentlig kun i mindre grad påvirke landbrug og traditionel industri, erhverv som er stærke i udkantsområderne,« siger Nationalbankdirektøren, som netop er bekymret for landbruget, som stadig døjer med høje jordpriser og overdreven gældssætning.