Opsvinget er på vej. Sådan da.

Det afgørende privatforbrug stiger svagt efter flere års stilstand. Det får nationalbankdirektør Lars Rohde og en række økonomerne til vurdere, at et svagt opsving kan være undervejs.

»Det går i den rigtige retning. Vi ser svagt stigende boligpriser og privatforbrug, men det er kun langsomt, at vi bevæger os ud af krisetilstanden,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Men opsvinget bliver anderledes end tidligere tiders opsving, og langt fra så voldsomt, som det, vi var vidner til frem mod 2008.

Berlingske Business har den seneste måned besøgt virksomheder i ind- og udland i artikelserien »Jagten på Opsvinget«. Billedet er fragmenteret og stiller spørgsmålstegn ved, om det for alvor vil lykkes dansk økonomi at komme op i gear.

En række forhold bremser i bedste fald opsvinget og trækker det i værste fald ud af Danmark.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, og Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er normalt uenige. Men de peger begge i lighed med Nationalbankdirektøren på, at en række strukturelle forhold har indflydelse på, hvilken form opsvinget vil tage.

Dels har krisen ændret forbrugernes adfærd, så danskerne er blevet mere omkostningsbevidste, som Berlingske Business tidligere har dokumenteret med en meningsmåling. Dels bliver væksten i højere grad koncentreret omkring de større byer. Dertil kommer problemer med adgang til kvalificeret arbejdskraft, som er afgørende for at fastholde jobs i Danmark, fremhæver de to økonomer.

Geografisk skæv udvikling

Samme linje er Lars Rohde inde på, når han siger, at hovedparten af vækst og beskæftigelse vil være drevet af videnstunge brancher som rådgivning, forskning, it- og informationstjenester og medicinalindustri.

Da de fleste af denne type virksomheder ligger i Hovedstadsregionen, bliver det hovedstaden, der får størst glæde af det opsving, der lurer. Der bekræftes også af Berlingske Business jagt på opsvinget.

Den største jobskabelse sker f.eks. i øjeblikket i serviceerhverv, som restaurationsbranchen, mens produktionsvirksomhederne nedlægger job. Spørgsmålet er om det er en udvikling, der kan sikre vækst på langt sigt i Danmark.

Samtidig står det klart, at vækst i især større danske virksomheder ikke nødvendigvis skaber jobs og investeringer og dermed opsving i Danmark. Tværtimod.

23 af landets største virksomheder har nedlagt 18.000 jobs i Danmark siden 2009 og skabt et nogenlunde tilsvarende antal i udlandet, som Berlingske Business kunne fortælle 7. april.På de næste sider besøger vi et tysk slagteri ejet af den danske slagterigigant Danish Crown, som om nogen er blevet symbolet på udflytningen af arbejdspladser. Vi møder den polske slagteriarbejder Jan Lapinski, som skærer dansk svinekød op til tysk mindsteløn på det danskejede slagteri, og sender pengene hjem til Polen, hvor familien bruger dem.

Lønpres fra nye sider

Men Danish Crown er langt fra den eneste danske virksomhed, der har lagt en stor del af sin løntunge produktion i et af vores nære eksportmarkeder. Især virksomheder med rødder i landbrug og traditionel industri har det svært.

»Vi var bekendte med, at østeuropæiske lande og Fjernøsten kunne tilbyde markant lavere lønninger, men nu kommer lønpresset altså også fra Tyskland. Og det er en ny udfordring,« siger Helge J. Pedersen fra Nordea.

Produktionsomkostninger, afgifter og høje lønninger, der ifølge Danish Crown er hovedårsagen til, at virksomheden løbende opgiver produktion i Danmark, er også bekymringer, som Berlingske Business har mødt hos stort set alle virksomheder, vi har talt med. Også dem, der klarer sig godt og har beholdt deres produktion i Danmark.

Det er nemlig hårdt arbejde og kræver nytænkning, automatisering, effektivitet og højt kvalificerede medarbejdere at bevare arbejdspladser i Danmark.

»Jagten på opsvinget« har dog ikke kun været en trist rejse gennem Danmark. En række af virksomheder har formået at skabe vækst, fordi de forstår at tilpasse sig de nye tendenser blandt forbrugerne, mens andre har forstået at opdyrke nye markeder uden for Danmark.

Men de gode eksempler på vækstvirksomheder ændrer ikke ved, at danske politikere står over for en stor udfordring med at skabe vækst på hjemmemarkedet.

Regeringen fremlagde torsdag i sidste uge sin vækstpakke med 89 initiativer. Formålet er netop at sætte gang i opsvinget, og vækstpakken har fokus på at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder, afbureaukratisere på en række områder og give flere penge til forskning. Desuden vil regeringen lette de såkaldte PSO-afgifter, der finansierer tilskud til vedvarende energi som vind og sol, med en milliard kroner om året frem til 2020.

Men spørgsmålet er, om det er nok, til at dæmme op mod udviklingen.

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager godt imod vækstpakken, mens Mads Lundby Hansen fra Cepos - ikke overraskende - efterlyser yderligere reformer.

»Der er brug for væsentligt større reformer for at sikre langsigtet vækst i Danmark. Det gælder en markant lavere selskabsskat, lavere aktionærskat samt lavere skat på den sidst tjente krone. Dertil kommer afgifterne på energi, som skal endnu længere ned,« siger han.