USAs omfattende lister over personer og fonde, der ikke må sende penge til USA for blandt andet at finansiere muslimske moskeer, institutioner og skoler, skal overføres til Danmark. Det mener de konservatives værdipolitiske ordfører, Naser Khader, der henviser til, at det i dag stort set er umuligt at finde ud af, hvem der egentlig finansierer de samme ting i Danmark.
»Vi ved det i store træk ikke, og vi har heller ikke redskaberne til at frasortere folk og fonde, som vi ikke ønsker sender penge til Danmark for at fremme særlige ideologier. Det har USA med deres omfattende sanktionslister, som ligger hos det amerikanske finansministerium, hvor tusinder af personer og fonde er blacklistet og ikke må finansiere institutioner i USA,« siger Naser Khader til Berlingske.
Det er ifølge Khader ikke stater, der står bag den kontroversielle finansiering af moskeerne og andre islamiske institutioner i Danmark. Det er enkeltpersoner og fonde, der sender penge til Danmark. Og en ny lovgivning om godkendte og anerkendte trossamfunds rettigheder og pligter løser ikke problemerne, for det bliver formentlig kun få af de op mod 150 moskeer, der vil lade sig registrere for dermed at opnå godkendelse.
Få vil lade sig registrere
»Vi kender ikke det nøjagtige antal af moskeer, men kun få af dem har ladet sig godkende. Resten - især Heimdalsgade Moskeen, Grimshøjmoskeen og Rovsing Gade Moskeen vil formentlig ikke lade sig registrere, fordi de ikke vil under den nye lovgivning, der ikke kun giver dem rettigheder, men også pligter i form af, at de skal sende deres regnskaber ind en gang om året. Det ønsker de ikke«, siger Naser Khader.
Og dermed er man ifølge Khader inde ved problemets kerne. Man har ingen muligheder for at vide, hvem der står bag de mange radikale moskeer, fordi de ikke har pligt til at indberette, hvor pengene kommer fra. Men hvis man overtager amerikanske lister, så har man et redskab til ihvertfald at forbyde en lang række personer og fonde at investere i moskeer, kulturinstitutioner og skoler.
Personer og fonde
»Vi ved, at pengene kommer fra blandt andet Qatar og Saudi-Arabien, men vi ved ikke, hvem det er, der sender pengene. Når man spørger den saudiarabiske regering, om de støtter de her radikale moskeer, så siger de nej. Men der er rent faktisk mange rige saudiarabere og folk fra andre lande i Golfen, der rent faktisk finansierer det her. Og det kommer vi ikke til livs med den nye lov om godkendelse af den simple grund, at kun de færreste vil lade sig godkende. Vi skal simpelthen bruge det gamle kneb - »Follow The Money««, siger Khader.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg er enig med Khader.
»Det er en udfordring, hvis udenlandsk støtte går til at undergrave danske frihedsrettigheder. Vi har aftalt i kredsen bag forkynderaftalen fra 2016, at vi skal drøfte mulighederne for at regulere udenlandske donationer nærmere. Den amerikanske model er baseret på de vidtgående kompetencer, som den amerikanske præsident har til at erklære og imødegå en national nødssituation, så den kan nok ikke direkte overføres, men vi vil selvfølgelig se nærmere på den model også«, siger Inger Støjberg.

