I foråret sagde Naser Khader (K) nej til Dansk Folkepartis forslag om at indføre et asylstop - ligesom resten af regeringen gjorde det.

Og da udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), i oktober fastslog, at Danmark ikke vil tage kvoteflygtninge foreløbigt, bakkede Konservative op om belsutningen.

Men det er ikke den asylpolitik, Naser Khader ønsker på sigt.

»Vi vil faktisk gøre det omvendte,« siger han.

For han ønsker at sætte en stopper for de »spontane« flygtninge, der selv finder vej til Danmark, og i stedet udelukkende tage imod FNs kvoteflygtninge.

Modsat spontane flygtninge, der ofte ved hjælp af menneskesmuglere rejser op gennem Europa, har kvoteflygtninge ikke ressourcer til at tage turen, men sidder fast i flygtningelejre uden for Europa.

Danmark har i mange år taget imod 500 kvoteflygtninge om året. Men Inger Støjberg har lukket dørene, da Danmark har brug for et »pusterum«.

En beslutning Naser Khader bakker op om, såfremt det er en midlertidig foranstaltning. For Konservatives mål er et andet:

»Vi ved ikke, om de, der kommer til landet, er reelle flygtninge, eller om de lyver om deres identitet. Mange af dem kommer hertil via menneskesmuglere, som vi heller ikke skal støtte. Hvis vi kun tager kvoteflygtninge - som ikke selv har penge til at flygte - giver vi dem samme vilkår som andre og forhindrer, at folk selv tager den farlige tur,« siger Naser Khader.

Inger Støjbergs »pusterum« bør ikke vare længe. Allerede næste år ønsker Naser Khader at vende tallerknen, lukke kvoteflygtninge ind og holde spontane flygtninge ude. Men det skal ske synkront.

Det skal være op til et politisk flertal at beslutte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage, mener han. I 2016 foreslog Khader at tage op mod 5.000.

»Vi får nok problemer med Tyskland«

Mere konkret peger Naser Khader på, at Danmark bør afvise flygtninge, der krydser den danske grænse. De skal tilbage til Tyskland.

Han mener, at De Konservatives model er en »solidarisk og fair« måde at håndtere flygtninge på. Og så skal den forhindre, at flygtninge benytter sig af menneskesmuglere og farlige ruter.

Er det ikke usolidarisk over for Tyskland blot at sende folk tilbage til dem?

»Det er ikke usolidarisk, vi følger bare reglerne i Dublinforordningen, hvor der står, at man søger asyl i det første sikre land, man kommer til. Det vil ofte være Tyskland før Danmark. Vi får nok problemer med Tyskland, men den kamp må vi tage med dem,« siger han.

Ifølge politikeren finder kun en lille gruppe asylansøgere vej til Danmark med fly. De bør håndteres ved en særlig »bytteaftale« inspireret af »Tyrkiet-aftalen«.

I 2016 indgik EU en aftale med Tyrkiet. Her blev det blandt andet besluttet, at Tyrkiet skal modtage syriske flygtninge, som EU-landene sender retur til Tyrkiet. Til gengæld vil det pågældende EU-land modtage en syrisk flygtning fra et flygtningecenter. Hensigten er at ødelægge flygtninges motivation til at rejse illegalt.

Samme ordning bør også gælde andre lande, mener Naser Khader. Dog med det tilbud at tage to kvoteflygtninge pr. spontane flygtning, Danmark kan sende retur.

Han medgiver, at det kan have nogle udfordringer i praksis.

»Hvis vi beslutter os for at forsøge modellen, vil der være udfordringer i begyndelsen, og enkelte sager vil kunne opstå. Men det sender et budskab til folk: I risikerer at bruge alle Jeres penge på at rejse til Danmark for at blive sendt tilbage. Hvem vil risikere det? Så vil folk holde op med at komme til Danmark,« mener han.

Ifølge vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, kan Naser Khader udføre sin ambition, såfremt han kan lave politiske aftaler med de udenlandske regeringer. Men ikke i det omfang han lægger op til.

»Menneskerettighederne betyder først og fremmest, at staten ikke må udsende flygtninge til et land, hvor personen risikerer forfølgelse som f.eks. tortur, eller hvor de risikerer at blive sendt videre til sådanne overgreb. Der er intet menneskeretligt til hinder for, at asylansøgere henvises til Tyskland, der anses for et sikkert land. Men Tyrkiet anses ikke for at være et sikkert land i dag,« siger hun.

DF kommer med nyt forslag

Da Dansk Folkeparti fremlagde deres forslag om asylstop, var Naser Khader imod. DF havde ikke koblet asylstoppet op på et øget antal kvoteflygtninge, forklarer han.

»Man kan ikke have både asylstop og kvotestop,« siger han.

Trods et rungende og enslydende nej fra alle partier, er Dansk Folkeparti nu i gang med at udforme et nyt forslag til asylstop, der »forhåbentlig« bliver fremsat inden nytår, siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2016 blev det indskrevet i Udlændingeloven, at regeringen kan indføre et asylstop i krisesituationer. Den såkaldte nødbremse.

Nu ser Dansk Folkeparti på, hvordan de kan aktivere bremsen.

Martin Henriksen tør ikke spå om, hvorvidt partiet kan forvente et flertal næste gang. Men han bemærker:

»Der var også partier, som var store modstandere af et burka- og nijabforbud engang, men som har skiftet mening sidenhen. Så det kan lade sig gøre.«

Selvom flere partier melder sig under den flygtningeskeptiske fane, føler Martin Henriksen sig ikke sikker på at få støtte.

»Jeg fornemmer, at der er en vis forståelse et godt stykke inde i nogle af de andre partier. En forståelse af at den nuværende asylmodel er uholdbar. Men hvor langt viljen til at gøre noget rækker – det har jeg min tvivl omkring,« siger han og fortsætter:

»De ting, politikere siger i pressen, skal man altid tage med et gran salt. På dette område er der stor forskel på, hvad der bliver sagt i medierne, og hvordan folk stemmer i salen. Det er der i stigende grad, fordi flere partier på overfladen lyder som om, at de vil gå lige så langt som os. Men når det kommer til stykket, stemmer de nej.«

Martin Henriksen fastslår, at DF er villige til at diskutere kvoteflygtninge, såfremt partiet får deres asylstop.

Hos De Konservative vil Naser Khader ikke på forhånd blåstemple forslaget, men afvente hvad DFs forslag præcist kommer til at indeholde.

Men han er klar til at kæmpe for »den konservative model« internt i regeringen. Han henviser til, at flere partier for nyligt har skullet sluge nogle kameler i forbindelse med blasfemi-paragraffen og burkaforbuddet.

Naser Khader udtaler sig på vegne af De Konservative og ikke på vegne af regeringen, bemærker han. Det samme fastslår Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth. Han mener nemlig ikke, at der er behov for at ændre asylpolitikken.

»Vores politik er klokkeklar, og den har i den grad virket. Vi har strammet op på alle de hjul, vi har kunnet stramme, og er nede på et historisk lavt antal asylansøgere, selvom landene omkring os stadig er pressede,« siger Marcus Knuth.

Naser Khader foreslår at sende flygtninge, der har rejst via Tyskland, tilbage til Tyskland. Hvorfor skal vi ikke gøre det?

»Hvad med alle dem, der dukker op midt i landet, og dem, der dukker op i lufthavnene? Det er en meget teoretisk model. Frem for et asylstop, som lyder så flot, vil vi hellere benytte os af de midler, som vi ved virker. Der kommer ikke nogen ændringer foreløbigt.«