En næse? Skulle det være noget?
Ja, hvis man er minister i Danmark, betyder det at få en næse, at et flertal i Folketinget vedtager kritik af ens arbejde. Det er en irettesættelse og offentlig ydmygelse. Næsen svarer ikke ligefrem til at blive rullet i tjære og fjer, men det er højst usædvanligt, at nogen bærer næsen med stolthed.
»Næser kan have forskellig størrelse, men det er altid alvorligt for en minister at bringe sig i konflikt med et flertal i Folketinget,« siger journalist Kaare R. Skou, som er forfatter til bl.a. bogen »Dansk politik A-Å«.
Han påpeger til eksempel, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (V) fik en næse i sagen om overbetaling til privathospitaler. At Anders Fogh Rasmussen (V) måtte forlade posten som skatteminister. Og at Poul Schlüter (K) måtte gå af som statsminister.
Selv om næsen skal forstås som en politisk skideballe og er mildere end mistillid, så kan næsen nærme sig en størrelse, hvor der bliver udtrykt mistillid til ministeren, hvis ikke vedkommende trækker sig. Det har man set med netop afgåede justitsminister Morten Bødskov (S) i Christiania-sagen.
»Hvis ikke Bødskov var gået frivilligt, ville et flertal i Folketinget formentlig have udtrykt mistillid til ham,« siger Kaare R. Skou.
Sidste år mærkede klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) næsen svie efter Berlingskes afsløringer i solcellesagen, som kan koste statskassen milliarder af kroner.
Selv afviste Martin Lidegaard ikke næsen, men mente, at størrelsen var til diskussion.
»Jeg synes ikke, at jeg fortjener en meget stor Günther,« sagde ministeren.
Begrebet næse findes ikke i Folketingets forretningsorden og er et populært udtryk for en irettesættelse. Ifølge Ordbog over det danske sprog betyder »nesæ« på gammeldansk skam eller vanære. På oldnordisk (før middelalderen) kan »hneisa« betyde både at bebrejde eller bebrejdelse.
Muligvis kan betegnelsen spores tilbage til antikken, hvor der på f.eks. oldgræsk findes udtryk, der beskriver folk, som latterliggøres ved at blive trukket rundt ved næsen eller forsynet med en kunstig næse.
Men næsen kan altså også bæres med stolthed. Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er rekordholder og fik tildelt en lang række næser, størstedelen pga. af fodnotepolitikken, hvor et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejde. Det brød Uffe Ellemann-Jensen sig mildest talt ikke om og kaldte sine næser for »hædersnæser«.
Næsen kan også komme fra uventede kanter. Som konservativ forsvarsminister fik Hans Engell én af Ligestillingsrådet. Den Kongelige Livgarde skulle have en ny musikdirigent, og der var både mandlige og kvindelige ansøgere. Engell valgte en mand til posten, men Ligestillingsrådet mente, at ministeren havde overtrådt spillereglerne, fordi der var en kvinde, som var mere kvalificeret. Derfor næsen.
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fik i marts 2000 en temmelig opsigtsvækkende næse af Folketinget, fordi han ikke havde rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn, før han på Danmarks vegne sagde ja til at gå med i sanktionerne mod Østrigs højre-nationalistiske regering.
Poul Nyrup Rasmussen kæmpede imod næsen til irritation for bl.a. Enhedslistens Keld Albrechtsen, som ellers var en af regeringens støtter i sagen:
»Jeg har hele dagen forsøg at hjælpe regeringen, men det blev sværere og sværere. I begyndelsen af dagen ville jeg have kaldt det en mellemstor næse, men den er vokset, og nu er den vel ved at være på samme størrelse som Rushdie-næsen.«
