Fri handel på tværs af landegrænser har været en af hjørnestenene i økonomisk vækst og velstand de seneste årtier. Når vi udnytter konkurrencemæssige fordele i verdens økonomier, leder det ofte til lavere priser for forbrugerne, flere arbejdspladser og bedre produkter – en win/win-situation for alle.

Bagsiden af medaljen er, at nogle sektorer kan blive hårdt ramt, hvis et andet land pludseligt bliver lidt for god til at producere og sælge en vare billigt. Løsningen på dette er typisk enten at flytte fokus mod andre sektorer eller at indføre subsidier eller importtoldbarrierer, så indenlandske selskaber igen kan konkurrere på prisen.