Muhammedtegninger, omfordelingspolitik og flygtningeannoncer.

Det lyder måske ikke som de mest oplagte emner for danske standup-komikere, men det er faktisk nogle af de ting, de for øjeblikket laver satire over, og når komikere tager fat på komplekse politiske problemstillinger, så engagerer det mennesker, som ellers ikke ville interessere sig for politik.

Det forklarer Michael Eigtved, lektor i teater- og performancestudier ved Københavns Universitet.

»Hvis du ikke er politisk interesseret, men orienterer dig efter nogle bestemte komikere, som begynder at beskæftige sig med politik, så har det en afsmittende effekt. Derudover tilbyder komikerne et sprog at tale om politik i, som ikke er så befængt med floskler og automatiserede svar, hvilket ellers ofte er det, der får folk til at stå af i forhold til den politiske debat,« siger Michael Eigtved.

En af de hjemlige bannerførere for politisk satire er Michael Schøt. På sin facebook-side udgiver han hver fredag et videoklip under navnet »Schøtministeriet«.

Her sidder han ved et skrivebord, iført skjorte og slips, og behandler aktuelle politiske sager. I et af de nyeste afsnit af Schøtministeriet kommenterer Michael Schøt regeringens flygtningeannoncer:

Flygtningeannoncer

»...at indrykke annoncer i udenlandske aviser, der udpensler, hvor dårligt vi behandler flygtninge, kommer jo til skade vores omdømme voldsomt. Der er jo basicly ingen forskel på det og så Ahmed Akari, der rejste rundt i Mellemøsten med muhammedtegningerne. Målet er at stille Danmark i dårligst muligt lys...«.

Klippet er i skrivende stund blevet set af næsten 150.000 personer, og den danske komikers satiriske indslag om politiske emner er ikke bare noget, der bliver grint af.

Michael Schøt fortæller: »Der er mange unge, der skriver til mig, at de aldrig har interesseret sig for politik, før de så Schøtministeriet. Og jeg ved også, at en del gymnasielærere bruger det i undervisningen for at skabe en interesse for nogle af de her komplicerede temaer.«

Ifølge Michael Eigtved er en af komikkens forcer, at den siger tingene mere direkte. Den vurdering får opbakning fra Mette Møller, der til daglig forsker i politisk satire ved Københavns Universitet:

»Komikken har helt klart en forklarende rolle i visse samfundsgrupper. Mange unge gider ikke høre på politikerne, og de synes ,debatprogrammerne er dødsyge. Men hvis komikerne, som er mere i øjenhøjde med de unge, og som bruger et sprog, de unge bedre kan forholde sig til, behandler nogle af de politiske temaer, så skaber det en naturlig interesse,« forklarer hun.

Herhjemme er der en række eksempler på, at komikere også deltager direkte i den offentlige debat.

Sebastian Dorset skriver klummer i Information, Omar Marzouk bliver inviteret i Debatten, og Sanne Søndergaard optræder i P1 Debat.

Ifølge Michael Eigtved er det især i kølvandet på det populære amerikanske satiriske nyhedsprogram The Daily Show, at komikere nu i højere grad bliver taget seriøst. Ikke bare når de laver sjov, men også når de sætter seriøst fokus på politiske spørgsmål:

Nødvendig forenkling

»Der er sket det, at man i samfundet i dag respekterer, hvad komikere siger. Man anerkender i højere grad end tidligere, at de har et værdifuldt blik på verden. At det også er vigtigt at høre dem, der kan se sprækkerne i samfundet. Den udvikling skyldes ikke mindst udviklingen i USA, hvor for eksempel Jon Stewart jo kunne sætte deciderede politiske dagsordener bare ved at bringe et emne op i The Daily Show,« forklarer Michael Eigtved.

Sebastian Dorset er en af de danske stand-up komikere, der beskæftiger sig med politiske temaer. Han erkender, at komikerne forenkler komplicerede politiske sager, men han mener samtidig, at det kan være en nødvendighed.

»Den politiske debat er skyggeboksning, hvor politikerne godt ved, hvad de andre vil sige, og så tager de på forhånd afstand fra modstanderens synspunkter, og vi får en debat, der ikke rykker noget. Politikerne argumenterer i et lufttæt rum. Det er der, forståeligt nok, mange, der ikke gider se, og derfor er der behov for nogen, som en gang imellem sætter tingene lidt på spidsen,« siger han.

Mette Møller drager en parallel fra komikerne til de politiske kommentatorer, der forklarer og kommenterer aktuelle politiske sager, som umiddelbart kan være svære at gennemskue.

»Grunden, til at Jon Stewart og Stephen Colbert (amerikansk talkshow-vært, red.) har været så populære, er jo, at de har formået at tage komplicerede emner og gøre dem håndgribelige for seerne. Og jo, tingene risikerer på den måde at blive forsimplede, men omvendt er det er jo de færreste af os, der kan overskue at sætte os grundigt ind i alle politiske temaer. Eller som sidder og ser en folketingsdebat fra ende til anden.«