Det er svært for landets gymnasier at afsløre, hvis en elev i 3.g ikke selv har skrevet sit omfattende og vigtige studieretningsprojekt (SRP).
Formænd i både Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier har tændt advarselslamperne, efter at Berlingske fredag beskrev, hvordan gymnasieelever efterlyser eksperter i SRP til at skrive deres opgave mod betaling af tusindvis af kroner.
Tidligere bestod snyd i skriftlige opgaver af, at elever kopierede indhold fra bøger og andres opgaver, men det opdager computerprogrammer i dag ved at scanne for plagiat. Den nye snyd, hvor elever betaler andre for at skrive en hel eller dele af en opgave, er imidlertid svær for lærere og censorer at fange og straffe, og derfor er omfanget også ukendt.
»Vi har fået bedre metoder til at opspore plagiat, fordi eleverne i høj grad afleverer digitalt, og man forholdsvis nemt kan gå ind og se, om der er noget, der ligner. Den form for snyd, som I beskriver, er langt sværere at opdage,« siger formand i Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen. Det vil en mundtlig eksamination af SRP-opgaven, der i dag kun er skriftlig, imidlertid kunne afhjælpe, mener begge formænd.
»Det ville være fornuftigt at tage fat i problemstillingen ved at koble opgaven med et mundtligt forsvar, hvor man diskuterer teori og metode. For en elev, der har fået skrevet sin opgave af en anden, vil have meget svært ved at indgå i en kvalificeret diskussion om det, personen har skrevet,« siger Annette Nordstrøm Hansen, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening.
Stor hjælp fra familie og venner
I forvejen har det længe været en diskussion, at elevers sociale netværk kan have afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i SRP-opgaven. Berlingske beskrev tidligere på måneden, hvordan mange gymnasieelever får omfattende hjælp af forældre eller andre med akademiske færdigheder. De nye eksempler på systematisk snyd mod betaling giver skævvridningen en tand mere.
Det får flere partier til kraftigt at opfordre undervisningsminister Christine Antorini (S) til at gøre en mundtlig eksamination af SRP-opgaven obligatorisk. En opfordring som ministeren gerne tager op til drøftelse.
»Vi vil gerne overveje – og drøfte med gymnasieforligskredsen – at indføre en mundtlig prøve efter den store skriftlige opgave, for det betyder, at man er nødt til at have sat sig ind i sin egen opgave. Der kan man ikke bare trække på noget, som man har snydt sig til fra andre,« siger Christine Antorini.
En mundtlig del af SRP-opgaven er allerede igangsat på forsøgsbasis, og ifølge ministeren er der gjort gode erfaringer ved at lade en mundtlig eksamen efterfølge den skriftlige opgave. Evalueringen af forsøget forventes færdig i begyndelsen af det nye år.
Ellen Krogh, professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, kalder en mundtlig eksamen af studieretningsprojektet for en »rigtig god idé« og henviser til landets universiteter, der har haft succes med at koble de to eksamensformer.
»Dels er det spændende for eleven at få lov at forsvare opgaven, og dels er der helt klart, i forhold til diskussionen om snyd, fordele i et mundtligt forsvar, fordi man lynhurtigt kan få afklaret, om eleven har lært nok om emnet og skrevet den opgave, de har afleveret,« siger Ellen Krogh.
Højt på ønskesedlen
For flere partier har en mundtlig eksamen i SRP-opgaven længe stået højt på ønskesedlen. Heriblandt Liberal Alliance, som tidligere på måneden foreslog, at elever i fremtiden eksamineres mundtligt i studieretningsprojektet.
»SRP-opgaven fungerer dårligt, som den er i dag. Vi har også foreslået, at der skal være en mundtlig eksamination efter afsluttet opgave. Det gik vi til forhandling med, og derfor er vi også rigtig glade for udmeldingen fra Antorini om, at der bliver kigget på den mulighed,« siger Merete Riisager, uddannelsesordfører i Liberal Alliance.
Også gymnasieordfører i Dansk Folkeparti, Marie Krarup, har sukket efter en mundtlig eksamen i den store SRP-opgave. Det er et af partiets punkter på den »lange liste« af ønsker, som Dansk Folkeparti har til Antorini.
»Selvfølgelig skal der være en mundtlig eksamen, og det er skuffende, at det ikke har været en del af regeringens udspil til gymnasiereformen,« siger Marie Krarup.
V og SF vil drøfte forslag
Både Venstre og SF vil gerne diskutere formen for SRP-opgaven, som, de mener, har flere udfordringer.
»Vi skal have en diskussion om, hvorvidt SRP-opgaven skal formuleres som i dag, eller om den eventuelt skal følges op af en mundtlig eksamen, men det skal være et generelt eksamenstema, som vi skal diskutere under forhandlingerne om gymnasiereformen, så de unge testes i grundfaglighed og noget, som de selv har produceret,« siger Esben Lunde Larsen, uddannelsesordfører for Venstre.
Ungdomsuddannelsesordfører for SF Trine Mach er ligeledes interesseret i at diskutere forslaget om en mundtlig dimension, som hun kalder »interessant«, men også kun som »en del af løsningen«. »Vi vil gerne være med til at drøfte den her mulighed. Det kan være en del af løsningen, men det er ikke gjort bare ved at indføre en mundtlig eksamen. Det helt afgørende er, at der kommer mere og bedre vejledning. Der er brug for en tættere sparring. Så en mundtlig eksamen i kombination med bedre og mere vejledning er interessant,« siger Trine Mach.
Berlingske-journalist Manja Spork har bidraget til artiklen.