Det klædte spillerne og træneren på det danske landshold, at man for en måned siden efter 0-0-pinligheden på udebane mod Armenien i EM-kvalifikationen kaldte præstationen det, den var: dårlig.
Den rå indrømmelse og ærligheden klædte et landshold, der historisk set ellers har været dygtigt til at søge forklaringer på dårlige resultater, lav tilskueropbakning og sløj folkelighed alle andre steder end hos sig selv.
Den septemberaften i Jerevan stod Olsen tindrende skarpt i al sin frustration, da han over for Kanal 5 efterfølgende blandt andet sagde, at »det var en af de landskampe med det laveste niveau i min tid som landstræner. Det var katastrofalt.«
Og han sagde videre, at danskerne »var katastrofalt dårlige på bolden. Det var ringe at se på,« inden han opfordrede sine spillere til et kig i spejlet i en søgen efter den nødvendige ild i øjnene, for »hvis du vil vinde, skal du kravle ind i omklædningsrummet bagefter,« tordnede en rasende Olsen.
Han indrammede for mig med sine ord det indtryk, landsholdet efterlod i de to 0-0-kampe mod Albanien og Armenien i september. Armenien var helt bestemt værst, men Albanien-kampen var heller ikke noget at være stolt af.
De fire point, man smed - og måden det skete på - i de to nulløsninger, var en rimelig anledning til at kalde til opstramning fra landstræneren. Det var en rimelig anledning til at kigge kritisk indad. Og det var frem for alt en rimelig forklaring på, at landsholdet lige nu mere ligner en deltager i de giftige playoffkampe i november om at komme til EM end en direkte kvalificeret deltager.
Men når det kommer til det sidste - altså at Danmark tager til Portugal onsdag på en led opgave og med et alt for ringe udgangspunkt - så fastholder Morten Olsen i disse dage, at den primære forklaring er skrivebordsafgørelsen i den såkaldte drone-kamp mellem Serbien og Albanien for et års tid siden. En kamp, hvor Albanien i sportens juridiske system er blevet tildelt en 3-0 sejr og dermed tre point i kampen, som blev afbrudt i første halvleg ved stillingen 0-0 på grund af tilskueruro.
Det klæder Morten Olsen skidt at fastholde denne forklaring som det helt definerende for den danske EM-situation.
Og han har med sin insisteren på den justitsuretfærdighed, han føler sig udsat for, været med til at sætte en skæv tone i landsholdssnakken de første par dage op til Portugal-kampen. En tone, der har været præget af, at det måske ikke har været så skidt endda, at Danmark også har været uheldige og de andre heldige, og at det også er juristernes skyld om ikke det hele, så i hvert fald mere end det halve.
Jeg er med på, at landsholdet selvfølgelig ikke kan lade hovederne hænge, at man må videre og opbygge både tro og optimisme omkring, at der kan hentes et eller tre point i Portugal, og jeg er med på, at de faktorer kan være det, der er på spil i den kommunikation, der kører lige nu.
Det kan også være, at det virker indadtil i holdets genrejsning af sig selv at søge disse eksterne forklaringer, og at det hos noget af landsholdets publikum finder klangbund, at man dels skaber en offermentalitet og dels prøver at overbevise sig selv og andre om, at det hele ikke har været så skidt.
For mig bliver det dog snarere komisk
For udgangen på drone-kampen er så tæt på at være lige efter bogen, som man kan komme. At Serbien som arrangør af kampen taberdømmes, når sikkerheden for tilskuere, dommere og spillere ikke kunne forsvares, er logisk - jeg havde nær sagt juridisk standard. Og det er da slet ikke værd at bruge mere tid på. Jeg ser lige nu et hold og en træner, der flirter farligt med at line de dårlige undskyldninger op på forhånd.
Jeg anerkender dog også - og blev glad for det, da jeg så det - at Morten Olsen holdt en lang seance i lejren i Helsingør mandag aften, hvor man gennemgik problemerne i Armenien-kampen. Det vil jeg stadig mene, at der må have været nødvendigt.
Jeg synes ikke, at Danmark har spillet en god kvalifikation. De to opgør mod Serbien var rigtigt fine. Hjemmekampen mod Portugal var nogenlunde. Men de fire kampe mod Albanien og Armenien har ikke været gode.
Det er for mig klart mest sandsynligt, at Danmark ender i playoff-kampe i november om at komme med til EM-slutrunden. Jeg har lige nu svært ved at være meget optimistisk omkring, at landsholdet skulle hente point i Braga - det tror jeg til gengæld, at Albanien gør mod enten Serbien eller Armenien, og så ryger Danmark ned som nummer tre.
En eventuel forklaring på det vil i min bog aldrig komme til at handle om drone-kampen - uanset hvor umage Morten Olsen gør sig med at få det til at ske.