Et af de største trofæer for SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne, afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt, er ifølge De Radikale blot en bagatel i det store reformregnskab.
»Vi har samlet set lavet reformer, der øger beskæftigelsen med mere end 30.000 i 2020 - uden at efterløns- og dagpengereformerne er regnet med. Det er altså regeringens helt egne reformer. I det regnskab er det en bagatel, der ingen forskel gør,« siger partiformand Morten Østergaard (R) til Politiko.dk.
Den gensidige forsørgerpligt blev aftalt i kontanthjælpsreformen sidste år, hvor alle partier undtagen Enhedslisten var med. Den indebærer, at en kontanthjælpsmodtager bliver modregnet i sin ydelse, hvis vedkommendes samlever har job eller anden indtægt. De regler har længe været gældende for ægtefæller, men tiltaget rettet mod dem, der lever i papirløse forhold, er blevet skarpt kritiseret af SF, Enhedslisten og dele af det socialdemokratiske bagland for at gøre et for stort indhug i folks indkomst og for at tvinge par til at flytte fra hinanden.
Så sent som i september fastslog Morten Østergaard på De Radikales landsmøde, at »reformerne fortsætter«:
»Ikke fordi regnearket skal gå op. Reformerne fortsætter, fordi reformerne er forudsætningen for, at vi kan skabe nye jobs, hvor de gamle forsvandt,« sagde han.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
Med finanslovsaftalen er han i stedet gået med til at tilbagerulle en hjørnesten i kontanthjælpsreformen, som radikal optik er ganske rimelig.
Østergaard forsvarer sig med, at regeringens øvrige reformer samlet set trækker i den rigtige retning og øger arbejdsudbuddet, som er en central økonomisk målestok, der kort fortalt afspejler antallet af hænder på arbejdsmarkedet.
»Det er en bagatel i det store reformregnskab. Men det er selvfølgelig vigtigt for de mennesker, det handler om,« siger han og betegner løsningen i finansloven som »ok«.
Regeringen har ifølge de udleverede dokumenter om finanslovsaftalen ikke regnet på, hvor meget afskaffelsen specifikt mindsker arbejdsudbuddet, men prisen er opgjort til 295 mio. kr. i 2015 og 565 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Samlet set betyder næste års finanslov ifølge Østergaard, at arbejdsudbuddet sænkes med omkring 1.000 personer frem mod 2020.
Dyneløfteri og fattige børn
Da forhandlerne kom ud med en færdig finanslov i dag, udtalte Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, som noget af det første, at »jeg er så glad for, at den gensidige forsørgerpligt for de samlevende bliver afskaffet«.
»Det er jo en kontanthjælpsreform, som alle partier undtagen Enhedslisten har været med i. Den har skabt fattigdom og medført et dyneløfteri ude i kommunerne, som jeg synes, vi ikke kan være bekendt. Så det er vi meget, meget glade for,« sagde hun.
Også SF-formand Pia Olsen Dyhr glædede sig over, at den gensidige forsørgerpligt står til at blive fuldt afskaffet fra og med 1. januar 2016.
»Det betyder noget for de fattige børn,« sagde hun, da den sidste finanslov inden valget blev præsenteret for offentligheden.