Sundhed og ældre, børn og unge, grøn omstilling, og tryghed. I alt 39 milliarder kroner over en årrække.

Sådan lyder overskriften på det valgudspil, som regeringen præsenterede tirsdag. Det kommer i hælene på en stribe andre pressemøder, hvor regeringen har lovet, at nogle af borgerne får nogle af deres penge tilbage i form af offentlige serviceydelser, naturligvis fratrukket administrationsomkostninger. Præsentationen tirsdag blev ledsaget af en svada mod de blå partier, der ønsker, at verdens største offentlige sektor ikke skal vokse endnu større. Regeringschefen undlod naturligvis at nævne sit medansvar for, at kommunernes nulvækst gennem de seneste fire år har ført til 14.000 færre offentligt ansatte, ikke mindst pædagoger og lærere.

Det eneste sikre, man kan vide om regeringens mange gaveuddelinger er, at de ikke bliver ført ud i virkeligheden, sådan som det nu foreslås. Hvis regeringen fortsætter, bliver den stillet over for nye og andre krav fra sit parlamentariske grundlag. Man kan trygt regne med, at Enhedslisten og SF vil stille krav om endnu større offentlige udgifter, end regeringen selv planlægger. Og hvis den næste regering bliver blå, vil udviklingen af velfærdspolitikken begynde et andet sted, nemlig på samfundets indtægtsside. Som bekendt ønsker Venstre at lempe skatten på de laveste indkomster for at gøre det mere attraktivt at arbejde. Skal dansk økonomi langtidssikres, skal mange flere af de 800.000, der lever af offentlige overførsler, i arbejde. Det er forudsætningen for, at Danmark på længere sigt kan opretholde og forbedre velfærden for især det større antal ældre. Regeringens plan rækker frem til 2020. Men den store udfordring til dansk økonomi møder vi først i årene derefter, når andelen af ældre stiger, og antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder.

Læs også: Thorning satser alt på løfter om velfærd

Erhvervsmanden Asger Aamund har for nylig i en kommentar i denne avis lidt mismodigt fremført den påstand, at der ikke er større forskel på, om man stemmer på Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen. Årsagen er det parti i Folketinget, som Asger Aamund kalder »fordelingspartiet«. Det omfatter hele rød blok plus Dansk Folkeparti, der ligesom den siddende regering er meget mere interesseret i at dele penge ud end at sikre, at der også er indtægter at dele ud af.

Læs også: Asger Aamund: Ligegyldigt om Lars eller Helle vinder

Asger Aamund har ret, men kun delvis. Dansk Folkeparti ønsker en blå regering, og Dansk Folkeparti vil naturligvis kunne forhandle om en skattelettelse, som vil skubbe flere danske ledige til at tage de job, som ellers går til østarbejdere. Det er jo interessant, at det har vist sig, at 75 procent af de 40.000 job, der er skabt i Danmark, er besat af udenlandsk arbejdskraft. De tal må Dansk Folkeparti ønske vendt om.

For fire år siden lovede Helle Thorning-Schmidt sammen med SF-leder Villy Søvndal en uendelig række af mirakler og gaver og vandt valget. Denne gang er løfterne mindre konkrete, men til gengæld bliver der brug for et rigtig stort mirakel, hvis vælgerne skal hoppe på Helle Thorning-Schmidts limpind en gang til.