Venstre vil have et serviceeftersyn af hele inklusionsområdet for at finde ud af, om det fungerer optimalt, når børn med særlige behov skal gå i en normal folkeskoleklasse i stedet for en specialklasse.

Det eftersyn er Socialdemokraterne åbne over for, fortæller undervisningsminister Christine Antorini (S) under et besøg på en erhvervsskole for pædagogik og omsorg i Hillerød.

»Vi følger det meget tæt, og vil gerne følge det endnu tættere. Vi har jo sammen med SF og Enhedslisten sat ekstra penge af til inklusion i de kommuner, hvor det halter lidt,« siger Antorini, der får et bekræftende nik fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved sin side.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Inklusionen blev gjort til en del af folkeskoleloven af et bredt politisk flertal i 2012. og målet var at flytte 10.000 elever med særlige behov fra specialklasser til almindelige folkeskoleklasser. Venstre var selv med i aftalen, men vil nu se ordningen efter i sømmene, fortæller formand Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde på Christiansborg mandag formiddag.

»Det er sådan, at otte ud af ti lærere mener, at inklusionselever ikke får den hjælp, som de har krav på. Og vi ved også fra andre tal, at det kun er fire ud af ti af de elever, som er blevet inkluderet i folkeskolens normalklasseundervisning, der får støtte i undervisningen. Med afsæt i de tal må man sige, at det er drevet for vidt,« siger Løkke.

Christine Antorini er opmærksom på, at der er flere lærere, der advarer mod udviklingen. Hvorvidt hun er enig i, at der er behov for en fremskyndet evaluering, kan ministeren ikke vurdere på stående fod.

»Vi følger det meget tæt. Vi vil gerne i snak med vores aftaleparter så hurtigt som muligt, fordi det er vigtigt, at inklusion er til gavn for børnene. Så vi er helt enige med Venstre om målsætningen. Er der brug for endnu tættere evaluering, så gør vi det, men vi følger det allerede meget tæt, og vi har allerede sat flere penge af til det,« siger Antorini.

Ifølge Venstre halter inklusionen gevaldigt på mange skoler rundt omkring i landet, og Antorini medgiver, at ordningen ikke er blevet indført uden gnidninger alle steder:

»Det er rigtigt, at der er nogle steder, hvor kommunerne måske har gjort det for hurtigt uden at klæde lærerne og pædagogerne på til at kunne give den fornødne undervisning. Men der er heldigvis også mange steder, hvor det går rigtig godt. Vi har netop lavet en stor undersøgelse, hvor det er eleverne selv, der har svaret, at de trives fagligt,« siger ministeren.

Det er målet, at 96 procent af alle skolebørn i år skal gå i en almindelig folkeskoleklasse.