Brevet kom ikke alene ud af det blå.

Det kom også ud af den røde partitop på Christiansborg.

Da 600.000 husstande – svarende til 1,3 millioner danskere – sidste tirsdag fik tilsendt et brev fra selveste den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, med en opfordring til at stemme på en kandidat fra liste A ved det forestående kommunalvalg, skabte det furore.

»Det koster noget, hvis man lokalt skal have muligheden for at gøre velfærden bedre. I daginstitutioner. Skoler. Sygehuse. Plejehjem. Det bliver svært, hvis alle pengene allerede er brugt på skattelettelser,« lyder det blandt andet fra Mette Frederiksen i brevet.

Hos de blå var Venstres politiske ordfører ikke alene ved at få kaffen i den gale hals. Han havde simpelthen svært ved at få vejret.

»Der er så mange forkerte præmisser i det brev, at jeg næsten ikke kan få luft,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Eksperter talte om, at S-formanden med brevet bevæger sig ud i en hårfin balancegang, hvor hun kan kritiseres for at blande landspolitik med lokalpolitik.

Men spørger man politisk kommentator Hans Engell, er det netop meningen. Brevet er nærmest essensen af Socialdemokratiets kommunalvalgkamp.

»Det viser for det første, at man er parat til at putte rigtig mange klejner i den her valgkamp,« siger Hans Engell:

»Men så er det også tydeligt, at det skal ses som en generalprøve på folketingsvalget. Mens Venstre og Løkke mere har sagt, at det her ikke er et landspolitisk valg, men et valg i 98 kommuner, er det tydeligt, at Socialdemokratiet som parti kører det som en egentlig partikampagne og ser det som et midtvejsvalg. Man vil gerne skabe en stemning af, at den store, lange march frem mod et vundet folketingsvalg begynder nu.«

For Mette Frederiksen er det derfor ikke alene det første valg som partiformand. Det er med Engells ord »et meget afgørende valg for Mette Frederiksen«.

Borgmester: Vi har brug for træsko – ikke stiletter

Under alle omstændigheder har formanden kastet megen energi og prestige ind i valgkampen. Hun har besluttet at besøge alle landets kommuner for at give sin synlige støtte til partiets kandidater.

Partitoppens danmarksturné blev fastlagt i kølvandet på en mindre tur til 20 kommuner tilbage i august. Modtagelsen rundt om i landet synes varmere end for fire år siden, hvor det var nemt at få indtrykket, at flere S-borgmestre hellere så Helle Thorning-Schmidts hæl end hendes tå.

Tydeligst blev det vel nok udtrykt af Hjørring-borgmester Arne Boelt (S):

»Det vi har brug for heroppe, er ikke hendes stiletter, vi har brug for træsko. Den halve time, hun kommer og deler roser ud, tror jeg ikke hjælper for to kroner,« lød det dengang.

Internt i partiet er optimismen således stor efter et kommunalvalg for fire år siden, der blev en blandet fornøjelse for S.

Ud over at ligge markant bedre i meningsmålingerne end forud for kommunalvalget i 2013 baserer optimismen sig først og fremmest på to ting:

Dels fornemmer man i partiet høj grad, at der er klangbund ude i kommunerne for en agenda, hvor kernevelfærd sættes over for skattelettelser. En agenda, man vil forsøge at bære videre til et folketingsvalg.

Dels måtte man for fire år siden se Venstre konstituere sig til hele 48 borgmesterposter, mens man selv som det største parti måtte nøjes med at få hængt borgmesterkæden om halsen i 33 kommuner.

Socialdemokratiets tidligere partisekretær Lars Midtiby, der var med for fire år siden, ser fra sidelinjen, at der bliver sat meget ind på at genvinde det tabte terræn.

»Min forventning vil klart være, at Socialdemokratiet vil have væsentligt flere borgmesterposter efter kommunalvalget. Skulle man forestille sig en situation efter valget med status quo, ville det være klart utilfredsstillende. Det vil være et alvorligt bump på vejen,« siger han.

Kampen mod borgmestereffekten

Forhører man sig hos socialdemokrater, understreger de, at partiet ikke har opstillet et bestemt succeskriterium.

Men ud over at fastholde magten i landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – skal en række Venstre-kommuner farves røde efter valget.

Kigger man ud over landkortet, retter partiet i særlig grad kikkerten mod byer som Nyborg, Kerteminde, Slagelse, Holbæk og Esbjerg, hvor man i partiet føler at have gode kort på hånden enten på grund af politisk uro, økonomisk turbulens eller generationsskifte.

Dertil kommer Randers, som ud over på det mere symbolske plan at være tidligere S-statsminister Jens Otto Krags fødeby, også var byen, hvor Mette Frederiksen indledte sin turné. Byen ses som en socialdemokratisk højborg.

Det helt store skrækscenarium om at skulle miste overborgmesterposten i København synes afblæst, hvis man spørger på Københavns Rådhus. Nu handler det i S-optikken mere om, hvor mudret den parlamentariske situation på rådhuset bliver efter valgnatten.

»Vi tror på, at vi genvinder de fire største byer, hvor der i dag er socialdemokratisk ledelse, men at vi også andre steder vil se det skifte fra en borgerlig borgmester til en socialdemokrat,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

Uforudsigeligheden er imidlertid stor, påpeger Hans Engell, og større end ved mange tidligere kommunalvalg.

Derfor kan den røde optimisme ende som røde kinder, mener Engell, for har man først fået sig sat i borgmesterkontoret, nyder man ofte godt af den såkaldte borgmestereffekt.

»Det kan der være mange stemmer i. Borgmesteren er i de fire år ofte den eneste synlige kommunalpolitiker. Sagt på en anden måde: Hvis det er gået godt i de kommuner, der har fået en ny Venstre-borgmester ved sidste valg, så har det en selvforstærkende effekt. Der vil også være mange steder, hvor DF siger: Vi har været vant til at samarbejde med en Venstre-borgmester og vores vælgere er blå, de er ikke røde. Vi peger da ikke på en socialdemokrat,« siger Hans Engell:

»Derfor kan det sagtens være, at Socialdemokratiet slet ikke får det kanonvalg, de sætter næsen op efter. Det kan sagtens ende som en maveplasker.«

Nicolai Wammen understreger, at man intet tager for givet, men troen er stor.

»Jeg tror også, at det mange steder har vist sig som en skuffelse, når der er kommet en Venstre-borgmester. Eksempelvis har det set meget kaotisk ud i Randers. Naturligvis kan der være en borgmestereffekt, men den kan gå begge veje,« siger han.

Lakmusprøven i Guldborgsund

Samtidig bliver kommunalvalget også en generalprøve på et politisk samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Landspolitisk har samarbejdet fyldt meget siden folketingsvalget i 2015, og i august lagde Mette Frederiksen i Berlingske op til en velfærdsalliance mellem de to partier, som skal sikre flere penge til bl.a. børnepasning og ældreomsorg i kommunerne.

Forud for kommunalvalget har både Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl meldt klart ud, at deres respektive kandidater står frit til at støtte hinanden i at tage borgmesterposter rundt om i landet.

Det forventede samarbejde indeholder imidlertid et indbygget drama, mener Hans Engell.

Som for eksempel i Guldborgsund Kommune, hvor Dansk Folkepartis finansordfører på Christiansborg, René Christensen, allerede for fire år siden så ud til at skulle blive borgmester. Men det mislykkedes, da magten skulle fordeles.

»Lakmusprøven må være Guldborgsund. For hvis ikke René Christensen bliver borgmester dér med S-stemmer og DF-stemmer, er det samarbejde ikke meget værd. Det er jo ikke nok, at Socialdemokratiet siger, at man forventer opbakning fra DF til deres kandidater rundt omkring. Socialdemokratiet skal også levere noget,« siger Hans Engell.

Kommunalforsker ved Syddansk Universitet Robert Klemmensen peger ligeledes på en medfølgende fare for Socialdemokratiet. Klemmensen mener således, at Dansk Folkeparti får mest ud af samarbejdet.

»Både nationalt og lokalt. Så længe det kan lykkes DF at holde balancen om at være sociale som Socialdemokraterne og stadig støtte borgelige partier,« siger han.

I Hvidovre Kommune er der allerede et tæt parlamentarisk samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. S-borgmester Helle Adelborg kunne således kun fastholde magten for fire år siden med DF-stemmer.

Helle Adelborg medgiver, at samarbejdet udgør et nybrud i det, hun ikke tøver med at kalde en socialdemokratisk højborg.

Forud for dette valg er de to partier gået i valgforbund sammen.

Men vil Helle Adelborg også være indstillet på, at pege på DFs viceborgmester, Mikkel Dencker, som borgmester efter valget, hvis Dansk Folkeparti skulle ende med at få flere stemmer?

Hendes korte svar lyder:

»Det sker simpelthen ikke.«

Efter valget for fire år siden brystede Socialdemokratiet sig af, at Dansk Folkeparti ingen borgmesterposter fik.

Måske det ikke sker i Hvidovre, men så måske andre steder i de socialdemokratiske bestræbelser på at vinde land og vriste borgmesterkæden fra en Venstre-mand.

Her kan du se brevet fra Mette Frederiksen: