Et par stiletter krydser et dansegulv.

De højhælede sko stiller sig i en lang kø og drejer rundt. I stedet går personen ud på herretoilettet, stiller sig mellem to mænd ved et pissoir og trækker op i kjolen.

»Lav ikke om på dig selv. Lav om på verden,« står der så på skærmen.

Reklamefilmen er en del af Liberal Alliances kampagne til kommunalvalget. Filmen skal puste til udogmatisk frihedstrang hos de unge, som er overrepræsenterede, når det handler om opbakning til partiet, men som er underrepræsenterede, når det kommer til at troppe op og stemme ved kommunalvalg.

»Vi går målrettet efter de unge og siger: Hvis du synes, at mere frihed og lavere skat er en god sag, så stem på os ved kommunalvalget. Kommunerne har nemlig også rigtig meget indflydelse på de spørgsmål,« siger Simon Emil Ammitzbøll, som er LAs gruppeformand og Danmarks økonomi- og indenrigsminister.

LAs potentiale blandt unge vælgere fremgår f.eks. af en analyse, som Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, tidligere i år foretog for Altinget. Analysen viste, at LA er det mest populære parti blandt 18-24-årige vælgere med støtte fra hele 18 pct. af de vælgere.

Åbenbart appellerer det liberale parti også i høj grad til endnu yngre danskere at dømme efter resultatet af Skolevalg 2017, hvor 60.000 elever fra 8.-10. klasse stemte. Blå blok vandt med 55,3 pct. af stemmerne, og Liberal Alliance blev skolevalgets tredjestørste parti med 13,6 pct. af stemmerne.

Og ud af de ca. 500 kandidater, som partiet stiller med til kommunalvalget, er ca. 100 af dem medlemmer af Liberal Alliances Ungdom, forklarer landsformand Søren Nielsen.

​Det handler om oprør

En af dem er 18-årige Emma Have, som er spidskandidat i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som sidder i bussen, da Berlingske ringer til hende.

»Må jeg ringe, når jeg kommer hjem til mine forældre? Det er lidt underligt at sidde i bussen og tale om politik,« siger Emma Have, som i øvrigt er elev på Faaborg Gymnasium.

Hun har denne dag været i studiepraktik på European Studies på Syddansk Universitet, og da hun kommer hjem, forklarer hun, at ungdommen i hendes øjne på alle måder er underrepræsenteret i kommunalpolitik. Og at det i øvrigt en generation, som hun kort og noget bombastisk beskriver som »liberal«.

»Jeg tror, det er en slags oprør mod det samfund, som vi er vokset op i, og som sætter en masse grænser. Der er afgifter på fedt. Der er afgifter på cigaretter. Der er afgifter på alkohol. Vi lever i et videnssamfund og ved altså godt, at cigaretter er usunde, og at man bliver tyk af meget slik,« siger Emma Have.

Hvis hun bliver valgt ind i byrådet, skal hun over for garvede kommunalpolitikere diskutere normeringer i daginstitutioner, omsorg til ældre og andre temaer, der umiddelbart ligger langt fra hendes egen hverdag.

»Man skal begynde et eller andet sted, og hvorfor skulle der være forskel på, om jeg begynder som 18-årig eller som 30-årig? Jeg føler i hvert fald, at jeg har erfaring nok til bare at springe ud i det og kæmpe for mere frihed,« siger Emma Have og peger på, at det bl.a. bør indebære mere privatisering.

Yosef Bhatti er forsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Nærmere bestemt beskæftiger han sig især med lokaldemokrati og valgdeltagelse, og spørger man ham, giver det god mening, at Liberal Alliance forsøger at mobilisere de unge.

Han tager dog forbehold for, at han ikke har empiri for, om LAs støtter i forvejen er blandt de mere eller mindre aktive vælgere.

»Selvfølgelig forsøger Liberal Alliance nu at få flest mulige stemmer, men jeg synes egentlig også, at der er et mere generelt positivt perspektiv for demokratiet: At man forhåbentlig får flere i denne her underrepræsenterede gruppe til at stemme,« siger Yosef Bhatti.

Det er også en langtidsinvestering

Der er i hvert fald tale om en langsigtet investering, forklarer LAs gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll.

»Det er vigtigt for os ikke at ende som Centrumdemokraterne, der aldrig slog rod ude lokalt. Derfor har vi en strategi om, at vi sidste gang skulle ind i hvert fjerde byråd, og at vi denne gang skal ind i hvert andet. Så vi langsomt, men sikkert får udbygget en lokal forankring og et rodnet til partiet,« siger han.

I sommer viste en måling, som analyseinstituttet Norstat foretog for Altinget, at de kommunalpolitiske temaer, som vælgerne opfatter som de vigtigste, ligger et stykke fra lavere skat, mindre offentlig sektor og LAs øvrige mærkesager.

Undersøgelsens liste toppes af temaerne ældrepleje, folkeskoler, miljø, vedligeholdelse af veje og parker samt indsatser for socialt udsatte.

Er kommunalvalgkamp – på den baggrund – lidt op ad bakke for Liberal Alliance?       

»Næ, vi er ikke et gammeldags catch all-parti, som går efter 50 procent af stemmerne,« siger Ammitzbøll:

»Vi appeller til en gruppe, som udgør 15-20 procent af vælgerne, og det er rigeligt, når man skal have mellem 2,5 og fem procent for at komme ind i byrådene. Og jeg synes, at vi står stærkt på de emner, som er vigtige for de mennesker, som overvejer at stemme på os.«

Og det kommer altså an på en prøve ved valget 21. november.