Det foregår blandt journalister, det foregår i filmverdenen, og det foregår også i sundhedsvæsenet.

#Metoo-fænomenet sættes nu også til debat i lægeverden, hvor en læge og ph.d-studerende står frem og beretter om upassende og sårende bemærkninger med seksuelle undertoner fra ikke mindst kvindelige kolleger.

I et debat-indlæg på Ugeskriftet.dk beskriver Julie Mackenhauer, hvordan en kvindelig overlæge med en skarp tone fortæller hende, at der findes »to slags yngre kvindelige læger«:

»Du ved, den opadstræbende, langt-fremme-i-skoene-type, som boller sig til tops, og så de andre, der arbejder deltid, som ikke lægger én interessetime, og undergraver vores fag ved konstant at være sygemeldte eller på barsel.

”Hvem af dem er du?,« lød spørgsmålet.

I et andet tilfælde kvitterede en kvindelig kollega for de kontakter, Julie Mackenhauer havde formidlet til hende i udlandet, med bemærkningen:

»Jeg skal lige vide, hvor mange at dem hér, du har knaldet med, for man kan jo undre sig over, hvordan du er kommet så langt så hurtigt,«

Indlægget kommer, samtidig med at det amerikanske Time Magazine netop har kåret »tavshedsbrydere« i forbindelse med blandt andet MeToo-kampagnen mod sexchikane som »Årets Person« i kølvandet på anklager om seksuelle overgreb, rettet mod filmproducenten Harvey Weinstein.

Der har også været fokus på problemerne i vores nabolande. I Sverige har der ifølge den svenske udgave af Dagens Medicin været beretninger fra flere kvindelige læger om situationer, hvor de er blevet krænket eller udsat for seksuelle overgreb på arbejdspladsen.

I en gruppe på Kvindelige Lægers Forening Facebook-side i Sverige, som på få dage fik 500 medlemmer, har det desuden været drøftet, om man skulle engagere sig i metoo-kampagnen.

Herhjemme har der bl.a. været anklager om sexchikane mod Zentropas Peter Aalbæk Jensen, og i Danmarks Journalistforbund (DJ) er tre ansatte blevet suspenderet  i forbindelse med en sag, hvor DJ ud over anklager om seksuelle krænkelser mod to studentermedhjælpere også har fået kritik fra en række tidligere medarbejdere for at have haft en usund kultur.

Ifølge indlægget på Ugeskriftet.dk er der også mandlige kollegaer, som er kommet med upassende bemærkninger; blandt andet en overlæge, som kiggede på sin patient og sagde:

»Se – der kommer den smukkeste yngre læge vi har. Du kan blive rask bare af at kigge på hende«.

Julie Mackenhauer understreger også, at hun har mødt langt flest professionelle mænd i sin karriere, ligesom hun understreger ”mine »medsøstres« bidrag til mine uheldige fortællinger”.

Hun føler sig ikke som et offer, men et vidne, der bekræfter at kulturen i lægeverden kan være ”rådden”, og at magtstrukturerne og hierakiet i sundhedsvæsenet desværre gør det til et »slaraffenland for de magtsyge«.

Derfor efterlyser hun også en debat om problemet og opfordrer »systemet« til at lave et »360-graders eftersyn«.

Der er også ved at komme fokus på problemet i de hjemlige læge-organisationer.

»På baggrund af det store fokus i såvel Sverige som Norge, og ikke mindst involveringen af sundhedsvæsnet dér, er der overvejelser i gang om en undersøgelse blandt vores medlemmer,« siger formanden for Yngre Læger Camilla Rathcke i en skriftlig udtalelse til Berlingske.

I Overlægeforeningen vurderer formand Lisbeth Lintz, at omgangstonen faktisk har ændret sig i positiv retning, i takt med at der er kommet flere kvinder i faget. Hun opfatter også dét, der beskrives i indlægget som noget, der handler mere om misbrug af magt og position snarere end seksuel chikane.

»Men det er også alvorligt. Man må ikke nedgøre kolleger på den måde. Derfor opfordrer vi også til - og arbejder på - at folk skal sige fra, hvis man oplever noget som dette. Folk skal opføre sig ordentligt overfor hinanden, og overlæger skal sørge for, at at der er en god tone og et godt arbejdsmiljø på afdelingen,« siger Lisbeth Lintz.