Den står på selvransagelse i pressen efter gårsdagens dækning af dramaet i Venstre, der varede til langt ud på natten. Især fordi en række medier allerede efter middag og i varierende bombastisk grad meldte ud, at Lars Løkke Rasmussen samme aften ville trække sig som formand på hovedbestyrelsesmødet i Odense.
Det modsatte blev som bekendt tilfældet: Løkke bed sig fast.
Ingen af medierne dokumenterede prognoserne med udtalelser fra Lars Løkke Rasmussen selv. I stedet byggede det på anonyme kilder i Venstre – garderet med en variation af formuleringen »tæt på Løkke«.
Men forløbet bør give tømmermænd i pressen og især blandt de politiske journalister og kommentatorer, påpeger Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet.
»Vi har meget sjældent mulighed for at bullshit-teste de politiske kommentatorer, som typisk støtter sig til anonyme kilder. Men de rammer faktisk ofte ved siden af, og det blev i den grad udstillet tirsdag, hvor de kom med nogle meget markante udmeldinger, som alle løb videre med,« siger Mark Ørsten.
Eksempelvis blev toppen af Politikens hjemmeside udstyret med et gult breaking-skilt om Løkkes exit, og avisen erfarede, at Løkke ville trække sig på aftenmødet.
»Politikens journalistik skal altid leve op til de højeste journalistiske og etiske standarder, og det gjorde den ikke i går. Vi har lavet alvorlige fejl, som vi vil beklage,« siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.
Hun påpeger to problematiske artikler: En om at Løkke ville gå af. En anden om at Løkke ville pege på tidligere forsvarsminister Søren Gade som sin afløser. Ingen af dem holdt stik.
Breaking news-syge
»Politiken lider ligesom andre medier af en breaking news-syge, der handler om hele tiden at være først med historierne,« siger Anne Mette Svane:
»Men vi bliver nødt til at angribe det på den måde, at det handler om at være først med de historier, hvor vi har haft tid til at tænke os om. Vi skal have hastigheden ned i en medievirkelighed, hvor farten går op.«
Blandt andre eksempler skrev Børsen tirsdag kl. 12.53, at Løkke ville træde tilbage som formand for Venstre i forbindelse med aftenens møde i partiets hovedbestyrelse.
»Da jeg skrev historien, troede jeg naturligvis, at oplysningerne var korrekte. Vi er sat i verden for at skrive ting, som er rigtige, og i går tog vi fejl. Det er problematisk, og selvfølgelig fortryder jeg,« siger Mads Brandstrup, Børsens politiske redaktør, og forklarer, at avisen vil have skærpet fokus på anonyme kilder.
Jyllands-Postens politiske redaktør Christine Cordsen bliver på avisens hjemmeside jp.dk interviewet om dækningen. Avisen fremhæver selv artiklen »Analyse: Løkke færdig som V-formand« og en anden artikel, hvor det fremgår, at »når« Løkke ville træde tilbage, ville han pege på Søren Gade som sin afløser.
»Virkeligheden udviklede sig på en anden måde, end der var lagt op til. Men det ændrer ikke ved, at vi har begået en fejl, og at jeg kan sagtens forstå, at det ser dumt ud,« siger Christine Cordsen til JP.dk.
På Berlingske skriver chefredaktør Jens Grund i en e-mail til avisens medarbejdere, at vi i medierne har grund til selvransagelse en dag som i dag:
»I går blev vi alle brugt i et spil, som var meget svært at gennemskue. På Berlingske har vi ikke grund til at skamme os, vi gjorde meget rigtigt, men er heller ikke 100 procent pletfri.«
Berlingske skrev, at Løkke ifølge en central kilde ville trække sig, medmindre han kunne mobilisere bred opbakning på hovedbestyrelsesmødet. Der er fortsat ingen grund til at tro, at det skulle være forkert, mener Jens Grund.
Berlingske skrev også, at stærke kræfter ifølge en kilde arbejdede på at køre tidligere forsvarsminister Søren Gade i stilling som eventuel udfordrer til næstformand Kristian Jensen. Det er også korrekt, mener chefredaktøren.
»Men jeg er ked af, at vi i vores førsteudgave ikke fik fortalt vores læsere, at Søren Gade-operationen også – samtidig – kunne være en spinaktion for at gøre Kristian Jensen-tilhængerne bløde i knæene og advare dem om, at alternativet til Løkke ville blive et kaotisk kampvalg. Det ekstra element fik vi først med i andenudgaven,« siger Jens Grund.
Ingen kærlighed til pressen
Hvis der bag de mange forskellige artikler i går gemte sig kløgtigt spin, hvor pressen skulle bruges til at overbevise Venstres hovedbestyrelse om, at valget stod mellem Løkke eller kaos, var det effektivt.
Måske ligger der endda en form for ironi i, at skandalen, som i sin kerne handler om Venstres indkøb af tøj til Løkke for 152.000 kroner, blev født i Ekstra Bladet og båret videre af medierne. Også selv om skandalen ikke ville have fået samme styrke, hvis ikke en lang række venstrefolk var blevet så indignerede.
Under alle omstændigheder indikerede Løkke sine følelser for pressen, da han på vej ud af Christiansborg og mod bl.a. mødet i Odense i går blev spurgt, om han var ved at have fået nok af dansk politik og pressen.
»Det er to forskellige spørgsmål,« smilede Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:
»Jeg elsker dansk politik.«