Denne dokumentar er hård kost.
Det er der ingen tvivl om. Også selvom fænomenet ingenlunde er nyt.
Dokumentarfilmen »Pray away«, der nu er aktuel på Netflix, er et sammenkog af skræmmende, personlige beretninger, gruopvækkende statistikker og tv-prædikanternes voldsomme ord.
For eksempel: »Homoseksualitet er en perversion og er altid forkert. Punktum,« som tv-evangelisten Jerry Falwell siger i et klip.
Det er jo grotesk.
Bibelstudier og »indoktrinering«
Det er svært at udpege de mest alarmerende oplysninger, men mest gribende er fortællingerne om dem, der i 1970erne var med til at lede den konservative kristne bevægelse i USA. Hårdnakket påstod de dengang, at man med en hjemmestrikket kur kan få det homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede ud af mennesker.
En omgang bibelstudier, et drys gruppeterapi og individuel terapi samt en god portion »indoktrinering«, som en af de medvirkende selv nævner, og så var omvendelsen i hus. Troede de.

Men det var »en frygtelig form for pseudopsykologi«, fortæller en af de medvirkende nu. De skammer sig over en bred kam, de har alle været psykisk martrede af metoderne. De tog skade – og påførte andre skader.
Forskningen taler for sig selv. Knap 700.000 har oplevet omvendelsesterapi, viser tal fra universitetet UCLA, der også peger på en alarmerende statistik, som får én til at stoppe op og tage dybe vejrtrækninger. Blandt lesbiske, bøsser og biseksuelle, der har modtaget omvendelsesterapi, er risikoen for selvmordsforsøg næsten dobbelt så stor.
Skadelig uærlighed
I dokumentaren møder vi Michael Bussee, der grundlagde Exodus, måske den største omvendelsesorganisation i USA, der nu græmmer sig og kæmper for at hjælpe dem, der er kommet ud af omvendelsesmaskinen.
Vi møder den homoseksuelle John Paulk, selverklæret ansigt for bevægelsen udadtil, der blev gift med en såkaldt ekslesbisk. Stædigt fortalte han i offentligheden, at alt homoseksuelt havde forladt ham – lige indtil han i ly af natten blev fotograferet på en homobar.
»Min uærlighed skadede folk,« siger han, der i dag er sammen med en mand, i programmet.

Og vi møder Julie Rodgers, der som 16-årig blev sendt i omvendelsesterapi af sin mor. Som 16-årig! Kan vi ikke blive enige om, at man er helt galt afmarcheret, hvis man udsætter sit barn for det?
Hun blev fortalt, at homoseksualitet skyldes overgreb i barndommen eller manglende opdragelse. Det kunne hun ikke nikke genkendende til, men det måtte hun have fortrængt, lød det. Og da hun senere blev voldtaget på college, krævede en religiøs leder, at hun fortalte det offentligt, for der måtte årsagen til hendes besvær med at ændre seksualitet jo ligge.
Det er et skræmmende vidnesbyrd, og det gør djævelsk ondt i maven, når man ser arrene fra de brandsår, hun gang på gang påførte sig selv med en opvarmet mønt, fordi virkeligheden blev utålelig.
Ikke forbudt i Danmark
Lad os sige det, som det er: Omfanget af omvendelsesterapi er ukendt i Danmark – og USA er ikke at sidestille med Danmark.
Men sidste år gjorde den nu aftrådte ligestillingsminister Mogens Jensen (S) det klart, at han ønskede at undersøge fænomenet til bunds i Danmark. Men hvor bliver den af? Specifikt stod der i en pressemeddelelse, at undersøgelsen forventes færdig i foråret 2021.
I modsætning til flere af vores nærmeste naboer er den slags terapi ikke forbudt i Danmark. I Tyskland er det forbudt at gøre mod unge under 18 år, Norge og Storbritannien vil forbyde det.
Og på den anden side af Atlanten er Canadas premierminister, Justin Trudeau, bannerfører for at få omvendelsesterapi gjort strafbart. Det sker, efter at den canadiske regering har fået fremlagt resultater, der viser, at en ud af fem blandt seksuelle minoriteter har oplevet omvendelsesterapi i en eller anden form.
I Danmark har SFs Astrid Carøe og Rasmus Nordqvist fremsat et beslutningsforslag, som blev førstebehandlet sidste år. Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) kaldte under førstebehandlingen »de her ting« for »uacceptable«. Selvfølgelig er de det. Ingen børn i Danmark bør udsættes for det.
Eksisterer stadig
Kristine Stolakis, der har skabt »Pray away«, lægger ikke skjul på sit formål. I sorg over at have mistet sin onkel, der som barn overlevede omvendelsesterapi efter at være sprunget ud som transkønnet, fik hun ideen.
Selvom hun nøje har udvalgt dem, der har forladt bevægelsen og fundet ro i deres seksualitet, er det modsatte synspunkt også repræsenteret. Omvendelsesterapi er ikke forsvundet.
Fortællingen om Jeffrey McColl, der engang levede som transkønnet kvinde, rammer fortællingen ind. Han udbreder nu budskabet om, at du kan ændre din seksualitet og kønsidentitet – og du kan få det fantastisk, hvis du følger hans ensporede vej til Jesus.
Men McColl har kun én funktion i dokumentaren:
At slå fast, at omvendelsesterapi ikke er forsvundet. Heller ikke selvom organisationen Exodus lukkede sig selv i 2013, fordi det gik op for formanden, at terapien er skadeligt.
»Pray away« af Kristine Stolakis. 101 minutter. Kan ses på Netflix.




