Hvis du skulle forestille dig dit sidste måltid, hvordan skulle det så være?
»Et stort rundt bord med hundredevis af små skåle med lidt af alt det, jeg sætter pris på. F.eks. ful (hestebønnesalat, red.), papaya-salat, chana-massala (kikærte curry, red.), maniok-fritter. Tabbouleh med butternut græskar, æg med mayonnaise, mozambikansk agurke-salat, valnødder, kål stegt på den ene side og rabarber-kompot med stjerneanis og sort kardemomme.

Jeg har været vegetar de sidste 31 år, fordi jeg synes, at jeg bliver en anden end den, jeg gerne vil være, af at spise kød, som gør mig ærgerrig og havesyg. Men der skal være i hvert fald 19 franske egns-oste. Vi har altid 12 minutter om franske oste i programmet Croque Monsieur, så gennem de sidste 1½ år har jeg smagt utrolig mange af dem. Jeg er vild med alle de forskellige smage.«