Der bliver i den grad vendt bøffer i den fremadstormende danske restaurantkæde MASH. I sidste uge blev det til MASH-restaurant nummer ti, da der blev tændt for panderne i den spritnye restaurant i Düsseldorf.

Og allerede nu kan stifter og direktør i selskabet bag MASH, Jesper Boelskifte, afsløre, at en ny restaurant i Danmark er på trapperne. Det er på trods af, at kæden sidste år meldte ud, at den ikke ville åbne flere MASH-restauranter i Danmark. Nu skulle det kun handle om udlandet.