Selv om to personer natten til søndag omkom i en trafikulykke, der involverede en spøgelsesbilist, så falder antallet af spøgelsesbilister i Danmark markant, viser tal fra Vejdirektoratet.
En 25-årig mandlig spøgelsesbilist bragede tidligt søndag morgen ind i en 45-årig bilist på motorvej E45 i Nordjylland. Begge bilister omkom på stedet.
I det første halvår af 2015 blev der rapporteret 47 spøgelsesbilister i Danmark. Det er 31 færre end i 2014, og det er det laveste antal i ni år, viser tal fra Vejdirektoratet.
Hvis tendensen fortsætter i 2015, vil det samlede tal for i år altså formentlig lande på omkring 100 spøgelsesbilister.
I 2010 blev der rapporteret omkring 200 bilister, der havde forvildet sig ud i den forkerte kørebane til stor fare for sig selv og andre trafikanter.
BNB