Esben Lunde Larsen (V) er ikke længere minister for fiskeriet.

Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen mandag eftermiddag i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplistede Løkke flere grunde til beslutningen - bl.a. at forvaltningen af »omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende«, og at »fiskeribranchen er stærkt udfordret« af briternes EU-exit.

Reelt er den centrale bevæggrund bag beslutningen ifølge centrale kilder dog, at Esben Lunde Larsens forhold til Dansk Folkepartis fiskeriordfører efterhånden var så dårligt, at det ikke stod til at forbedre.

Torsdag var der planlagt et samråd, hvor Esben Lunde Larsen skulle forklare sig over for Folketinget. Hvilket ville have været endnu et kapitel i en længere føljeton, hvor ministeren har været under kritik for at give usande oplysninger til Folketinget, have tilbageholdt centrale oplysninger for lovgiverne og reelt forsøgt at beskytte de såkaldte kvotekonger, selv om Lunde Larsen udadtil har fastholdt, at han også ville bekæmpe storfiskere med enorme fiskekvoter.

Op gennem 00erne forærede staten fiskekvoter for mange millioner til udvalgte fiskere. Overdragelsen var et forsøg på at skabe bedre forhold for danske fiskere. Indgrebet lykkedes, men en afledt effekt blev, at store mængder fisk endte på få hænder, hos de såkaldte kvotekonger.

Kapitaltunge fiskere satte sig på markedet. I efteråret 2015 viste en DR-dokumentar, hvordan enkelte kvotekonger anvendte juridiske smuthuller til at sætte sig på endnu flere fiskekvoter. Blandt flere partier på Christiansborg har der i længere tid været stemning for at gribe ind over for disse kvotekonger.

Her kan du – punkt for punkt eller anklage for anklage – læse, hvorfor opgøret med kvotekonger førte til, at Esben Lunde Larsen mistede fiskeriet som ressortområde.

Anklage 1: Ministeren har ikke lagt alle indgrebsmuligheder frem:

Et flertal i Folketinget vil gøre op med de såkaldte kvotekonger. Dansk Folkeparti bad tidligere i år miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om mulige indgreb over for kvotekongerne. Ministeren vendte tilbage med blot ét forslag, en såkaldt tro- og love-erklæring. Berlingske afslørede et katalog fra 2015 med 16 konkrete indgreb til at imødegå kvotekoncentration udarbejdet i ministerens egen styrelse. »Ministeren har løjet over for mig både mundtligt og skriftligt,« sagde Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Anklage 2: De konkrete indgrebsmuligheder blev sendt til ministeriet:

Inden samrådet i Folketinget den 31. marts fortalte Berlingske, at de konkrete forslag til at bekæmpe kvotekonger faktisk blev sendt til »ministerforelæggelse«, imens Esben Lunde Larsen var minister i maj 2016. Forslagene optrådte blot i et andet dokument, hvor forslagene stod i en anden rækkefølge. På samrådet erkendte Esben Lunde Larsen nu at kende til yderligere forslag, men sagde, at han havde afvist at kende til kataloget med de 16 punkter fra 2015, fordi det var det dokument, Berlingskes første historie tog afsæt i. Efter skiftende forklaringer endte ministeren med at konkludere, at han aldrig selv havde haft dokumentet fra maj 2016 i hænderne.

Anklage 3: Ministeren talte usandt om, hvornår Folketinget bad om hjælp:

Det var misvisende, da Esben Lunde Larsen foregav, at han først nu blev klar over, at et folketingsflertal ønskede mere effektive værktøjer over for kvotekongerne, mente DF og S. Dansk Folkeparti kunne dokumentere, at man tre uger forinden bad om en »mere kraftfuld indsats« til at bekæmpe kvotekonger.

Anklage 4: Ministeren tilbageholdt forslag for Folketinget:

Under samrådet i Folketinget erkendte Esben Lunde Larsen, at han i 2016 sad med flere forslag til at bekæmpe kvotekonger, end han var vendt tilbage til partierne med. Ifølge Dansk Folkeparti var der tale om en ren tilståelsessag om at tilbageholde afgørende oplysninger. Esben Lunde Larsen forsvarede sig med, at han havde filtreret tiltagene, fordi han kun ville videregive de mest effektfulde. Efterfølgende beklagede ministeren dog, at han ikke havde givet alle oplysninger til Folketinget.

Anklage 5: Dokumenter modsiger ministers kerneargument:

Under samrådet i Folketinget i marts sagde Esben Lunde Larsen, at han alene var vendt tilbage til partierne med ét forslag til at bekæmpe kvotekonger, den såkaldte tro- og loveerklæring, fordi hans embedsmænd entydigt anbefalede ham tro- og loveerklæringer. Men flere notater fra 2016 fra ministerens egne embedsmænd pegede på det stik modsatte: at tro- og love-erklæringer ikke kunne anbefales.

Anklage 6: Ministeren gav misvisende oplysninger under samrådet:

Esben Lunde Larsen fortalte under samrådet, at tro- og loveerklæringer er bedste middel til at bekæmpe kvotekonger, og at det var derfor, han kun viderebragte dette ene indgreb til partierne. Men sagens dokumenter viser, at embedsmændene kun anbefaler tro- og love-erklæringer til at modvirke såkaldt bestemmende indflydelse, hvor en person reelt har råderet over andres fiskekvoter. Esben Lunde Larsen vildledte Folketinget under samrådet, når ministeren gav indtryk af, at tro- og loveerklæringer generelt er bedste middel til at bekæmpe kvotekonger overhovedet, lød det fra flere partier.

Anklage 7: Ministeren har tilbageholdt flere forslag:

Den 3. april udsendte ministeren en redegørelse til fiskeriordførerne i Folketinget, hvor han erkendte at have tilbageholdt mindst to forslag til at bekæmpe kvotekonger. Ministeren erkendte, at det havde været »hensigtsmæssigt« at oversende dem til Folketinget.

Undskyldning fra ministeren:

Lige inden det i april i år skulle afgøres, om der var flertal bag Esben Lunde Larsen som minister, undskyldte Esben Lunde Larsen i klare vendinger: »Jeg burde have viderebragt disse oplysninger, da det ville have bistået de enkelte partier i deres arbejde med at begrænse kvotekoncentration og kvotekonger. Det beklager jeg, at det ikke er sket. Det er mit ansvar som minister, at det ikke er sket. Og det ansvar påtager jeg mig.«

Undskyldningen var nok til, at Lunde Larsen kunne fortsætte som minister. Til gengæld fik han en af de største næser, altså alvorlig kritik, i nyere tid fra Folketinget.

Anklage 8: Ministerens embedsmænd modarbejdede fiskeriaftale:

Ministeren havde således allerede undskyldt for ikke at have udleveret alle oplysninger til Folketinget. Men en gennemgang af sagens dokumenter i onlinefortællingen »Kvoter, konger og kumpaner« viste, at tilbageholdelsen af oplysninger havde været mere systematisk og bevidst end hidtil kendt. Sagens akter afslørede også, at embedsmændene i januar i år lagde konkrete strategier for, hvordan andre aktører kunne kritisere folketingsflertallets fiskeripakke, så ministeren kunne overtage styringen med fiskeripakken. Ministeriet arbejdede med andre ord på at skabe blæst om fiskeripakken, på et tidspunkt hvor ministeriet ellers skulle gøre fiskeripakken til virkelighed.

Dansk Folkeparti meddelte i juli i år, at man især så med stor alvor på sidstnævnte punkt, men støttepartiet ville afvente samrådet i Folketinget på torsdag, inden partiet drog konsekvensen. Flere medlemmer af Dansk Folkeparti havde allerede givet udtryk for, at der er tale om en alvorlig sag. I mellemtiden er regeringen og Dansk Folkeparti tilsyneladende blevet enige om et kompromis: Lunde Larsen kan fortsætte som minister for fødevarer og miljø, men bliver frataget fiskeriet.

Du kan læse om hele sagen her.