Når overlæge René Sjælland på Psykiatrisk Center Hvidovre tager imod nyankomne patienter, er det først og fremmest til en snak.

En snak , der bagefter skal dokumenteres; hvem var til stede? Lider patienten af allergier, skal det noteres i flere forskellige systemer, og har patienten en depression, er der et nipunktsskema, der skal udfyldes.

Samtidig er det et krav, at René Sjælland og hans kollegaer i psykiatrien udfylder en sekspunkts-selvmordsscreening af alle patienter, også selv om de aldrig har overvejet at tage sig selv af dage.

Løbende har der været fokus på forskellige nye tiltag, der ofte er endt i øget dokumentationskrav.

»I forbindelse med at hospitalerne skal kvalitetsvurderes hvert tredje år, plejer der at komme rigtig mange nye tiltag, som i sig selv er gode nok. Men det ene bygger oven på det andet, og det tager tiden fra vores kerneydelse, som jo er at tale med patienterne,« siger René Sjælland.

Han vurderer, at i hvert fald halvdelen af hans arbejdsdag går med at registrere oplysninger om patienterne og dokumentere deres møder.

Det samme gør sig gældende på Aalborg Universitetshospital, hvor medarbejderne på de psykiatriske afdelinger også oplever, at det voksende antal timer bag skrivebordet stjæler tiden fra patienterne.

»Bureaukratiet i psykiatrien er en meningsløs tidsrøver, som ikke vender tilbage til hverken medarbejdere eller patienter som et kvalitetsforbedrende tiltag. Det giver en rigtig stor frustration,« siger Marianne Kryger, der er klinikchef for den psykiatriske klinik for børn og unge på Aalborg Universitetshospital.

Balancegangen i at ændre

I flere år har Dansk Psykiatrisk Selskab forsøgt at råbe politikerne op for at komme de overflødige dokumentationskrav til livs. Og selv om Nick Hækkerups nyeste udspil skaber stor glæde i sektoren som et lille skridt på vejen, er det langtfra nok, vurderer Marianne Kryger.

»Noget af den frustration, vi oplever, vil man selvfølgelig komme af med, hvis den her registrering afskaffes, men med 10.000 mennesker ansat i den danske psykiatri er 21 årsværk ikke særlig meget, så det her alene kommer ikke til at betyde mærkbart mere tid til patienterne.«

Med sit nye udspil vil sundhedsministeren forsøge at komme bureaukratiet til livs ved at afskaffe unødvendige registreringer af tidsforbruget ved ambulante behandlinger. Derudover lægges der også op til at afskaffe oplysningerne om, hvem der har deltaget i samtaler med børn og unge i psykiatrien.

»Man skal jo starte et sted, og det er godt at starte med at afskaffe nogle oplysninger, som ingen nogensinde har brugt, og som ikke giver mening for nogen. Men bureaukratiet i sundhedsvæsenet er en supertanker, der skal vendes, og det rigtig svære bliver at ændre proceduren for de ting, der giver mening for nogle men ikke for andre,« siger René Sjælland.

Han mener, at man ved at gøre dokumentationskravene i psykiatrien mere fleksible, så det kun er relevante oplysninger om den pågældende patient, der bliver dokumenteret, ville kunne spare lægerne væsentlig skrivebordsarbejde, uden at det går ud over behandlingen af patienterne.

»Vi bliver nødt til at acceptere et niveau af dokumentation, det er vi enige i, så vi kan se, at det, vi gør, er godt nok. Men der kommer flere og flere og flere til, som vi bare udfylder i blinde uden at se på, om det overhovedet er relevant for patienten. I stedet for at vi bruger vores tid på kun at udfylde de oplysninger, der rent faktisk er relevante for patienten,« siger René Sjælland.

Et kig på IT-systemerne

Et andet sted at spare kunne ifølge Marianne Kryger være på IT-systemerne, der ofte kræver flerdobbelte indtastninger af de samme data.

Ifølge en kortlægning, Sundhedsministeriet har udført, foretager det samlede danske sundhedsvæsen på landets sygehuse cirka 30 millioner dobbeltregistreringer årligt.

»Der er rigtig meget tid at hente i vores IT-systemer. Det er en kæmpe tidsrøver, og registreringerne er ikke til ære for nogen. Men tanken og udspillet fra Nick Hækkerup er rigtig vigtigt, og vi hjælper ham gerne med at pege på flere steder, hvor det kunne rykke meget mere,« siger Marianne Kryger.