Opgør med papirvælde skal skaffe mere tid til syge

Læger og sygeplejersker på landets psykiatriske afdelinger slipper nu for en masse unødvendigt papirarbejde og kan i stedet bruge mere tid på at behandle patienterne.

Det er rationalet i et nyt udspil fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S), der nu tager fat på at afskaffe en del af de mange registreringer i sundhedsvæsenet i et nyt forsøg på at bekæmpe, hvad der opfattes som et vildtvoksende bureaukrati i sundhedsvæsenet.

Med udspillet lægger ministeren således op til at imødegå en stadig mere højlydt kritik fra læger og andet personale, der mener, at politikere og »djøf’ere« dynger dem til med mærkelige dokumentationskrav og lægger beslag på tid og ressourcer, som de hellere ville bruge på de syge.

»Jeg kan sagtens forstå, at det kan være demotiverende og frustrerende for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale at skulle spilde kostbar tid på at indtaste oplysninger, som, de ikke kan se, gavner noget som helst. Derfor har jeg også den holdning, at vi skal af med registreringer, der ikke giver mening og stjæler tid fra patienterne,« siger Nick Hækkerup.

Frigørelse af ressourcer

Konkret skal medarbejderne i psykiatrien fremover ikke længere registrere deres tidsforbrug i forbindelse med ambulante behandlinger, og i børne-ungepsykiatrien skal det ikke længere registreres, hvilke behandlere der har deltaget i samtalerne. De pågældende oplysninger er aldrig blevet brugt til noget, og medarbejdere i psykiatrien har længe været frustrerede over at skulle bruge tid på dem.

Det er betydelige personaleressourcer, der kan frigøres. Ifølge ministeriet var der alene i 2013 knap 1,1 mio. ambulante besøg i psykiatrien, hvor medarbejderne skulle registere deres tidsforbrug, f.eks. varigheden af en samtale.

Kravet om registrering blev indført i 2006, fordi der var planer om i psykiatrien at indføre et såkaldt aktivitetsfokuseret DRG-system, som bruges til interne afregninger mellem diverse aktører i sundhedsvæsenet. Men de planer ligger stille, og tallene bruges hverken i regionerne eller på nationalt niveau.

Derfor afskaffes kravene om registrering, og forventningen i Sundhedsministeriet er, at det vil kunne frigøre, hvad der svarer til over 21 årsværk i psykiatrien, som vil kunne bruges på andre opgaver.

Der er opbakning til udspillet fra politikere i regionerne, som selv har presset på for at få afskaffet bl.a. disse registreringer.

»Det hilser jeg meget velkomment. Det er unødvendige registreringer, som skulle have været afskaffet for længst. Men det er et godt skridt på vejen til at få afskaffet det unødvendige bureaukrati på sundhedsområdet,« siger næstformand i Danske Regioner Carl Holst (V).

De enkelte regioner og Danske Regioner har selv sat gang i en bred vifte af initiativer for at reducere bureaukratiet og har opfordret medarbejderne til at give konkrete eksempler på overflødige registreringer og aktiviteter.

Potentielt kan der også være betydelige gevinster at hente, hvis det virkelig lykkes at skære ned på registreringerne, som vurderes at fylde meget ude på afdelingerne.

F.eks. har en undersøgelse på akutafdelingen på Kolding Sygehus vist, at kun en fjerdedel af lægernes tid bruges på direkte patientkontakt. Hovedparten af deres tid går med at dokumentere deres arbejde og kommunikere med andre faggrupper, hvilket har fået Lægeforeningen til at kræve en national indsats for at frigøre mere tid til patienterne.En ny undersøgelse blandt 52 sygeplejefaglige ledere i regionerne retter ligeledes en hård kritik mod, hvad der opfattes som unødvendige registreringer, som lægger beslag på en masse tid, men ikke kan bruges til noget.Det gælder ikke mindst i forhold til de mange screeninger, hvor det skal undersøges og noteres, om de f.eks. har tryksår, MRSA – en type stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika – og hvordan deres ernæringstilstand er, samt om de ryger, drikker, dyrker motion etc.

Enorme mængder dobbeltregistreringer

Holdningen hos de sygeplejefaglige ledere er, at screeningerne ikke tager hensyn til, hvad folk fejler, ligesom patienterne ofte er indlagt i så kort tid, at det ikke er realistisk eller muligt at handle på dem. De mange registreringer medfører desuden »uoverskuelige patientjournaler, og at det vigtigste går tabt«, hedder det i et notat fra Danske Regioner om undersøgelsen.

Dertil kommer et stort tidsforbrug, som skønsmæssigt opgøres til at være mellem ti og 55 minutter pr. patient. Og opgøres det i tid pr. medarbejder, spænder buddene mellem 15 minutter og fire timer dagligt, som man kunne bruge på patienterne i stedet, hvis de overflødige registreringer blev fjernet.

Tilsvarende har en kortlægning fra Sundhedsministeriet vist, at der foregår enorme mængder af dobbeltregistreringer i sundhedsvæsenet. Alene mellem Landspatientregisteret/CPR-systemet og de kliniske databaser med oplysninger om forløbene for de enkelte patienter sker der årligt 25 mio. dobbeltregistreringer. Og blev de fjernet, ville der kunne spares 40-80 årsværk hos sundhedspersonalet og specifikt 28-55 årsværk for lægers og sygeplejerskers vedkommende. Det ville betyde, at lægerne og sygeplejerskerne i gennemsnit kunne reducere deres tidsforbrug på kodning og registrering med 10-20 pct., fremgår det af analysen.

Derfor er der også taget skridt til i højere grad at genanvende data for at undgå dobbeltregistreringer, og både i regionerne og i regeringen er man indstillet på at slå ned på overflødige og tidsrøvende manøvrer.»Sundhedspersonalet vil også fremover skulle registrere en masse ting om patienterne, men vi skal fjerne unødvendigt bureaukrati. Og jeg lytter til sundhedspersonalet, og hvis de eksempelvis kan pege på konkrete registreringer, som ikke har et formål, så er jeg klar til at fjerne dem. Vi har jo en fælles interesse i, at læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale ikke skal bruge for meget tid på at registrere og udfylde papirer, der i sidste ende ikke fører til bedre behandling af patienterne,« siger Nick Hækkerup.

Indsatsen mod utilsigtede hændelser

Det har dog vist sig, at det kan være ganske kompliceret at komme bureaukratiet til livs, og at der i mange tilfælde faktisk er gode forklaringer på de mange registreringer, som f.eks. kan have til formål at sikre kvaliteten eller undgå, at patienter forveksles. Sundhedsministeriet spillede sidste år ud med et forsøg med at at fritage sundhedspersonale i Københavns Kommune for at indberette de mindre alvorlige såkaldte utilsigtede hændelser på plejehjem og i hjemmeplejen vedrørende f.eks. medicinfejl.

Det blev dog hårdt kritiseret af fagfolk og organisationer, der bl.a. mente, at man dermed ville fjerne den »brændende platform«, indberetningerne udgør for at få gjort noget ved problemerne.