Mads Fuglede kan næsten ikke få ordene ud.

Mange vil kende hans ansigt fra TV. Her har den 46-årige historiker med solide analyser og et lettere sammenbidt ansigt udlagt amerikansk politik. Om få uger lægger han den rolle bag sig og indtræder i Folketinget for Venstre som suppleant for partifællen Jakob Engel-Schmidt, der forlader sin plads på tinge.

»Jeg er glad for, at jeg har kunnet være med til at forme folks syn på USA, men man skal skrue sig meget højt op i egen selvforståelse, hvis man tror, at man udfylder en meget vigtig rolle ved at analyse politik. Jeg har et ønske om noget så banalt som at …«

Og så kommer de:

»… tjene mit land.«

Han er ikke meget for at bruge ordene, fordi de kan læses som prætentiøse:

»Men det er faktisk sådan nogle tanker, der fylder meget for mig.«

Mads Fuglede skrev forleden et indlæg i BT, der ligner et manifest med kerneværdierne for hans virke som politiker. F.eks. beskriver han sig selv som nationalliberal, fordi kombinationen af liberale frihedsidealer og fædrelandskærlighed bedst indrammer hans ståsted. Og så handler det i høj grad om udlændingepolitik.

Han skriver blandt andet:

»Jeg bor ikke i et multikulturelt land, selv om der bor mange kulturer i mit land. Jeg bor i en monokultur, hvis idealer og værdier jeg forventer, at alle, der kommer hertil, vil respektere og efterleve. Gør de ikke det, er jeg af hjertet overbevist om, at alle parter vil være bedst tjent med, at vi skilles igen.«

»Årtiers indvandring fra især Mellemøsten har afsløret, at det multikulturelle ikke blot er en sværmerisk drøm, men noget, der kan opløse og forvandle alt, det kommer i berøring med,« skriver Fuglede videre.

Mads Fuglede, er der set i lyset af de seneste årtiers indvandring ikke et element af virkelighedsfornægtelse over din betragtning om, at Danmark ikke er et multikulturelt land?

»Nej, jeg opfatter stadig Danmark som en meget stærk monokultur. Det afslører indvandringsdebatten og mødet med eksempelvis Hizb ut-Tahrir,« siger han og fortsætter:

»Til gengæld er jeg overbevist om, at den danske velfærdsmodel er truet af indvandring, med mindre man får en anden arbejdskultur og fornemmelse for solidaritet ind i dem, der kommer hertil. Jeg er også med på, at Danmark har fået mange påvirkninger udefra, men det ændrer ikke på, at vi har et meget begrænset geografisk område, hvor vi er blevet formet af 1.000 års historie. Vi ligner på godt og ondt dem, der var her før. Undervejs har vi valgt at indrette os med nogle liberale frihedsidealer som grundsten i et samfund, der ikke findes ret mange andre steder. Det er dét, jeg mener med vores samfunds monokultur.«

Hvad er det, som de seneste årtiers indvandring fra Mellemøsten i dine øjne har afsløret?

»Det har afsløret, at der opstår parallelsamfund, hvis man ikke deler de værdier, vi har her. At solidariteten falder, hvis ikke man mener, at kvinder skal deltage på arbejdsmarkedet. Og at selvfølgeligheder i vores samfund ikke længere er selvfølgeligheder – eksempelvis at man kan tro på, hvad man vil, men skal være parat til, at folk gør grin med det. Vi har på nogle områder også mistet viljen til at forsvare vores idealer.«

Et godt eksempel er ifølge Mads Fuglede den kommende udstilling på Skovgaard Museet om bl.a. blasfemi, hvor Muhammed-tegningerne ikke bliver vist. En tilsvarende berøringsangst havde man ikke over for f.eks. Jens Jørgen Thorsens film »Jesus vender tilbage«, dengang Mads Fuglede voksede op, påpeger han.

Gift for velfærdsstaten

Kommer du aldrig i tvivl, om integrationsproblemerne virkelig er så voldsomme, som de udlægges?

»Nej,« svarer Mads Fuglede:

»Nogle lever højt på at tale problemet med integration op – og mere end godt er. Jeg er overbevist om, at langt de fleste, som er kommet hertil fra Mellemøsten, er indstillede på at indgå virksomt i vores samfund. Men der er ikke nok, som er i arbejde, og det er gift for en velfærdstat som vores.«

Du er historiker – hvordan tror du, at man senere vil se tilbage på tiden fra udlændingeloven af 1983 og frem til nu?

»Jeg tror, vi vil se tilbage på perioden som en, der begyndte med en sværmerisk drøm om et multikulturelt og multietnisk dansk samfund. Som en hvor rigtig mange partier – inklusiv det parti jeg nu skal repræsentere – tog fejl. Og som en periode, hvor man blev meget klogere undervejs.«

Diskussionen om, hvorvidt indvandrere skal integreres eller assimileres, fik for nylig ny næring, da historiker og professor emeritus Uffe Østergaard i et interview med Jyllands-Posten argumenterede for det sidste. Han har gennem årtier forsket i europæisk og national identitet. Han har defineret sig som »multikulturalist«, men er nu nået til den konklusion, at indvandrere skal tilpasse sig det danske samfund.

Mads Fuglede er ubetinget enig.

Et konkret udlændingespørgsmål, som deler Venstre, er forbud mod burka og hijab. Dansk Folkeparti genfremsætter i løbet efteråret forslaget om at forbyde den traditionelle muslimske klædragt. Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, går f.eks. ind for forbuddet, mens Venstre-folk som Søren Pind og Jan E. Jørgensen er imod.

Mads Fuglede støtter ubetinget forbuddet.

Han begrunder det med, at det kvindesyn og den sociale kontrol, der ligger bag burka og hijab, og den begrænsning i forhold til omverdenen, som kvinderne dermed udsættes for, strider mod de frihedsrettigheder, som han bekender sig til.

»Udlændingepolitik er et af de områder, som gjorde, at jeg søgte ind i politik. Det bliver jeg nødt til, tænkte jeg. Der er i forvejen folk i Venstre, som gør det rigtig godt på det område – jeg tænker selvfølgelig på Inger Støjberg og Marcus Knuth – og jeg vil gerne bakke op om deres gode arbejde. Men jeg vil egentlig gerne bare virke dér, hvor jeg kan gøre en forskel,« siger han.