Sophie Løhde, innovationsminister (V) og hovedforhandler for arbejdsgiverne på det statslige område.
I Venstre er Sophie Løhde en voksende stjerne og ventes at stige i graderne, hvis hun klarer udfordringerne i sin del af Finansministeriet godt. De offentlige overenskomster er hendes svendeprøve.
Hun har spillet hårdt ud med at sige, at de ansatte skylder fra tidligere overenskomster. Og hendes Moderniseringsstyrelse har sået tvivl om den betalte spisepause. Forventningen er, at Løhde skal levere et resultat, der ikke balaster de offentlige kasser mere end forventet.
På den anden side er der et stort politisk pres fra Sophie Løhdes chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Venstretoppen er i gang med at skrive drejebogen frem til næste valg om senest godt et år. Og en storkonflikt med vrede sygeplejersker, skolelærere og SOSU-assistenter i gaderne vil ikke gøre det lettere i et forår, hvor flere vindersager skulle have profileret regeringen.
»Derfor skal løsningen nok findes ved, at Løkke og KLs ledelse sætter sig sammen og giver nogle indrømmelser,« siger professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og formand for Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område.
Lærerne er åbenlyst den gruppe, som har mest på spil, og Anders Bondo Christensen skal levere varen. Ud over at lærerne presser på og har fået hele lønmodtagersiden med på et krav om en aftale om arbejdstid for lærerne, så er der et enormt pres fra de kommunalt ansatte om efter krisen nu at få pæne lønstigninger.
Regeringen har desuden regnet sig frem til, at der er et stort råderum i de offentlige finanser frem til 2025. Samtidig er de kommunalt ansattes vrede over krav om effektiviseringer, høje cheflønninger og chefbonusser stor.
Anders Bondo Christensen risikerer at blive stemt ned af både egne medlemmer og af alle de offentligt ansatte, hvis ikke han når et tilfredsstillende resultat.
En af de mest magtfulde i det kommunale Forhandlingsfælleskab er FOAs formand, Dennis Kristensen. Han går af om kort tid og presser på for endelig at sikre sine medlemmer en ordentlig lønstigning. Både SOSU-assistenterne og sygeplejerskerne har tidligere kæmpet forgæves for særlige lønstigninger.
Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup (K) og chefforhandler for Kommunernes Landsforening.
Kommunerne står i disse år med store problemer med rekruttering. Det skyldes blandt andet, at mange af deres ansatte går på pension i de kommende år. En konflikt vil ikke gøre det nemmere at fastholde de ansatte og få unge til at vælge en kommunal karriere. Samtidig er kommunerne meget afhængige af at gennemføre højere produktivitet og holde sammen på stramme budgetter.
»Der er ikke mange skoleledere og borgmestre der har lyst til endnu en lærerkonflikt, så der er et pres for at nå en løsning,« siger Mikkel Mailand, forskningsleder på FAOS under Københavns Universitet.
Det var en stor sejr for kommunerne, da man i 2013 fik gjort op med lærernes arbejdstider. Derfor er det svært at gå tilbage til noget, der bare minder om det, man havde tidligere.
»Løsningen ligger hos KLs bestyrelse. Og bare Anders Bondo får lidt, så kan han måske redde sin egen situation og et ja hjem blandt sine medlemmer. Men det kræver, at KL bryder med Moderniseringsstyrelsens strategi, og det er der ikke noget, der tyder på,« siger professor Henning Jørgensen.
Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening og chef-
forhandler for de statsligt ansatte i CFU.
På det statslige område har de ansatte i længere tid været i konflikt med Moderniseringsstyrelsen og Sofie Løhde. Det centrale forhandlingsudvalg, CFU, har efter en række sager opsagt samarbejdet på tre specifikke områder. Og fredag brød overenskomstforhandlingerne sammen.
»Der er permafrost i det samarbejde, og det er selvfølgelig ikke holdbart på længere sigt. Lønmodtagerne har kørt det meget hårdt op, og arbejdsgiverne har svaret igen med spørgsmålet om spisepauserne,« vuderer professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Finansministeriet har desuden ophidset de statsansatte med krav om at betale lønefterslæb.
»Det er et nybrud at regne gæld ind i overenskomsterne, som arbejdsgiverne gerne vil have. Den praksis er ikke prøvet før,« siger Mikkel Mailand fra KU.
Også hos de statsansatte er der risiko for, at medlemmerne ved en urafstemning stemmer resultatet ned. Udflytning af arbejdspladser og generelle besparelser har ikke gjort stemningen bedre.