Med sammenbruddet af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er Danmark rykket et stort skridt nærmere en storkonflikt i hele den offentlige sektor.

Men inden man begynder at finde alternativ pasning til børnene og forbereder sig på aflyste operationer og lukkede kontorer, skal man huske, at der stadig er nogle dage at løbe på, inden de første varsler om strejke og lockout bliver sendt.

Det sker i næste uge den 28. februar, hvis der ikke er nået et forlig inden da. En konflikt kan træde i kraft 1. april. Men forligsmanden kan udskyde den i to gange to uger, hvis der er grundlag for videre forhandlinger i Forligsinstitutionen. Dermed kan vi være henne omkring 1. maj.

Når det ikke lykkedes at nå til enighed mellem staten med innovationsminister Sophie Løhde i spidsen og de statsligt ansatte, så var det først og fremmest på grund af en langvarig strid om den betalte spisepause, som offentlligt ansatte i dag nyder godt af.

Moderniseringsstyrelsen havde skabt tvivl om dens beståen, da den aldrig har været en del af overenskomsten men blot en kutyme, som ifølge lønmodtagerne har været der siden 1921. En sløjfning af den betalte pause ville i princippet betyde, at de offentligt ansatte skulle arbejde en halv time mere om dagen i forhold til, hvad de gør i dag

De statsansatte greb sagen og insisterede nu på at få den betalte spisepause skrevet ind i selve overenskomsten.

Det kan vi godt, har svaret lydt fra ministeren, som flere gange har understreget, at hun aldrig har krævet den sløjfet. Men så skal der naturligvis betales for det i form af lavere lønstigninger generelt.

Og det har de ansatte i staten med formand for Hærens Konstabel og Korporalforening Flemming Vinther i spidsen afvist. Derfor er parterne nu gået fra hinanden og erklæret forhandlingerne for brudt sammen.

Den anden store knast i forhandlingerne har været selve lønnen i den kommende overenskomstperiode. Først og fremmest har der været et større slagsmål om, hvorvidt de offentligt ansattes løn siden 2008 er steget mere end de privatansattes. Det mener Sophie Løhde, som offentlig arbejdsgiver for de statsansatte, at de er, mens lønmodtagerne ikke accepterer regnestykket eller at den periode, det dækker, er den rigtige.

Dertil kommer uenighed om selve den økonomiske ramme for lønstigninger. Statens forhandlere har accepteret, at de ansatte får en fremgang i reallønnen, men den er for lille, mener de ansatte, som mener, at de skal have del i det økonomisk råderum, som regeringen har regnet sig frem til, at der er i den offentlige økonomi frem til 2025.

Endelig er den tredje store knast fortsat lærernes arbejdstid, som i 2013 blev fastsat ved lov, da Folketinget greb ind i den verserende lockout.

Samtlige offentlige organisatiner for lønmodtagere har indgået ewn musketered om, at lærerne denne gang skal have en aftale om arbejdstid ind i overenskomsten på linje med alle andre faggrupper.

De forhandlinger ligger dog i det kommunale regi med lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen, som er formand for det kommunale forhandlingsfællesskab, i spidsen og Kommunernes Landsforening. Et gennembrud her, kan i de kommende dage måske genåbne forhandlinbgerne for de statsansatte, som traditionelt altid har været færdige før de kommunale.