Et flertal er et flertal, og det skal mindretallet – uanset hvor stort det i øvrigt er – respektere.
Sådan lyder det bemærkelsesværdige budskab nu fra en række topfolk og Løkke-støtter i Venstre, efter at flere kommuneforeninger over de seneste dage har krævet, at Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for partiet.
Tidligere har en række medier, herunder Berlingske, ellers citeret kilder i Venstre for, at et simpelt flertal bag Lars Løkke Rasmussen ikke er nok. At mindst 75-80 pct. bør stå bag ham som formand på det altafgørende hovedbestyrelsesmøde tirsdag, hvis han stadig skal fortsætte på posten.
Men det er udenrigsordfører Søren Pind uenig i.
»Jeg går ud fra, at hvis der er et flertal i hovedbestyrelsen, som bakker Lars Løkke Rasmussen op, så anerkender hele partiet det. Nu har folk fået lov at sige, hvad de mener – nogen har efter min opfattelse også sagt for meget – og så er det vigtigt, at vi klinker skårene og står sammen om den beslutning, et flertal træffer,« siger han.
Er det ikke et uholdbart grundlag at være formand på, hvis 25-30 procent kræver ens afgang?
»Min tilgang er, at der nu har været en diskussion, som munder ud i en konklusion. Og det kan jo ikke nytte noget, at et mindretal dikterer, hvad den beslutning skal være. Hvis man er utilfreds, må man drage de konsekvenser, man vil af det, men det må være sådan, at diskussionen slutter tirsdag, når et flertal har talt.«
Så selv hvis det ender med 51-49 i Lars Løkke Rasmussens favør, så mener du, han skal blive som formand?
»Ja, i sagens natur.«
Det kan blive svært at dæmpe gemytterne
Lars Krarup, der er borgmester i Herning og en central figur i Venstres bagland, er enig i, at et flertal er et flertal. Selv bakker han Lars Løkke Rasmussen op.
»I ethvert demokrati er det sådan, at flertallet bestemmer, og sådan vil det også være i en demokratisk velfunderet forening som Venstre. Der er en uholdbar situation lige nu, og den skal løses på tirsdag, hvor folk må stå bag den beslutning, der træffes, uanset i hvilken retning den peger. Det vil aldrig blive sådan, at et mindretal bestemmer,« siger han.
Ifølge Venstres Martin Geertsen er det internt i Venstre »næsten blevet en sandhed, at 75 pct. – og ikke 50,1 pct. – er et flertal«, hvilket han er dybt uenig i. Han tror, at det vil få store konsekvenser, hvis et mindretal ikke retter ind efter hovedbestyrelsesmødet.
»Hvis man tror, at et flertal, altså Løkkes støtter, ikke vil reagere med lige så stort raseri, som mindretallet giver udtryk for lige nu, hvis det lykkes et mindretal at fortrænge ham, så tror jeg, man tager grueligt fejl. Så bliver det svært også for mig personligt at dæmpe gemytterne,« siger han.
»Leger vi med den hypotese, at der kommer en ny formand på et mindretal, hvad er det så for et politisk liv, man udstyrer en ny formand med, når vedkommende har et flertal imod sig? Det er jo også en paradoksal situation.«
Politisk ordfører, Inger Støjberg, ønsker ikke at gå ind i en »procentdiskussion.« Men hun erklærer sig »fuldstændig enig« i de betragtninger, som en række Løkke-støtter nu giver udtryk for:
»Vi har en tradition for at diskutere og udveksle synspunkter i Venstre, men når der så er truffet en beslutning, er det den, som vi alle følger og bakker op om.«
Udtalelserne er helt centrale forud for mødet i Vestres hovedbestyrelse tirsdag. I løbet af weekenden har en række kommuneforeninger nemlig besluttet, at de ikke længere støtter Lars Løkke Rasmussen som formand. Således meldte Skanderborg, Ikast-Brande og Thisted sig i går ind i flokken af kritikere.
Vanskeligt at arbejde med et snævert flertal
At den slags undsigelser mod den siddende formand kommer offentligt og på stribe, er intet mindre end enestående for et parti som Venstre, hvor man historisk har betragtet de lignende tilstande hos Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti med hovedrysten og himmelvendte øjne.
Alligevel tyder alt på, at der trods alt vil være et flertal, der fortsat støtter Lars Løkke Rasmussen som formand. Og det helt store spørgsmål, som man stiller sig i toppen af partiet lige nu, er derfor, hvordan det kritiske mindretal vil håndtere at være netop et mindretal.
Vil det – som partiets vedtægter giver mulighed for – forsøge at samle opbakning fra en tredjedel af hovedbestyrelsen til at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvor man skal stemme om Løkkes formandskab? I så fald er det mest sandsynlige, at formanden trækker sig med det samme – for det ville være en »krigserklæring« og fuldstændig »uholdbart«, lyder vurderingen hos centrale kilder.
Eller vil mindretallet acceptere flertallets beslutning og give en garanti for, at man holder inde med kritikken efter hovedbestyrelsesmødet? I så fald er Løkkes muligheder for at blive siddende på partitronen gode, vurderes det.
Venstres kommuneforeningsformand på Lolland, Benny Damgaard, der var en af de første kritiske røster i baglandet, siger til Berlingske, at han afventer hovedbestyrelsesmødet i morgen – og at han vil acceptere flertallets beslutning.
»Hvis Lars bliver genvalgt, og ikke har trukket sig på tirsdag, så bakker jeg op om det. Så er det jo det, flertallet vil, og jeg arbejder loyalt ud fra et flertal. Men det vil være svært for Lars, at arbejde videre med et snævert flertal, fordi han ved, at ved den mindste sag, så er det overstået formodentlig. Det er der ingen, der kan holde til,« siger Benny Damgaard.
Folketingsmedlemmer overvejer oprør
Berlingske har forsøgt at få kommentarer fra flere af de kommuneforeninger, der i de seneste dage har trukket deres støtte til formanden. Flere af dem fastslår, at de ikke har yderligere kommentarer i sagen, og andre er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.
På nuværende tidspunkt har ingen – heller ikke personer i Lars Løkke Rasmussens inderkreds – det fulde overblik over, hvordan den dramatiske situation i partiet vil udvikle sig. Og billedet skifter nærmest fra time til time.
Et af de store ubesvarede spørgsmål lige nu er, om oprøret vil brede sig til folketingsgruppen. TV 2 News fortalte i går, at mellem 10 og 12 folketingsmedlemmer overvejer at gå ud med en skriftlig udtalelse og heri kræve et ekstraordinært landsmøde. Disse oplysninger var det for Berlingske hverken muligt at få be- eller afkræftet i aftes.