BERLIN: »Vi har ikke brug for store luftige visioner, ambitiøse forfatningsprojekter eller nye europæiske integrationstiltag«

Sådan lød statsminister Lars Løkke Rasmussens budskab til Berlingske inden han fredag aften mødtes med Angela Merkel i Berlin.

Her var Lars Løkke sammen med Finlands premierminister Juha Sipilä, Sveriges statsminister Stefan Löfven og Hollands premierminister Mark Rutte inviteret til en uformel arbejdsmiddag med Angela Merkel på Schloss Meseberg i udkanten af Berlin.

Både flygtningekrisen og Brexit har skabt en større lydhørhed over for mindre EU-landes synspunkter i Berlin. I løbet af ugen har Merkel været på en heftig rundrejse i Europa for at udligne meningsforskelle og uenigheder forud for EU-topmødet i Bratislava til september, hvor konsekvenserne af Brexit skal diskuteres under mere formelle rammer. Lars Løkkes besøg i Berlin tydeliggør i det lys, at Danmarks forhold til Tyskland er blevet både tættere og mere afgørende efter Brexit, der har skabt massiv usikkerhed om EUs fremtidige kurs.

Når det gælder EUs fremtid efter Brexit, orienterer den danske regering sig i øjeblikket stærkt op ad Angela Merkel, der advarer mod overilede beslutninger om mere EU. Mens flygtningekrisen skabte kurrer på tråden mellem Tyskland og Danmark, har briternes ønske om at forlade unionen tydeliggjort, at Angela Merkel og de øvrige europæiske stats- og regeringschefer i højere grad skal lytte til borgernes bekymringer.

Maner til besindighed

Set fra Berlin, der tidligere har været tilhængere af øget europæisk integration, er der nu behov for at tænke sig godt om, inden næste skridt besluttes.

»Hvis man fra begyndelsen laver fejl og ikke lytter ordentlig efter og i stedet forfalder til hurtige aktioner, så tror jeg, man kan begå virkelig mange fejl«, sagde Merkel under et besøg onsdag hos den estiske premierminister Taivi Roivas i Tallinn. »Vi må fra begyndelsen sørge for at opbygge arbejdet med EUs fremtid i fællesskab, med stor ro og nøgternhed«.

Indtil videre er det dog ikke ro, der præger det europæiske samarbejde, for der er langt igen. Ikke mindst når det gælder kontroversielle emner som Merkels ønske om europæiske flygtningekvoter, der fortsat støder på modstand i Østeuropa. Torsdag blev Merkel i Prag mødt med en pibekoncert fra tjekkiske demonstranter, der bar skilte med påskriften »Merkel må væk«.

Under mødet understregede den tjekkiske ministerpræsident Bohuslav Sobotka, at Tjekkiet ikke ønsker »en stor muslimsk befolkningsgruppe«.

Løkke vil advare mod at træffe europæiske beslutninger henover hovedet på befolkningerne. »Det vi har brug for er et praktisk, fornuftigt samarbejde med vores europæiske naboer om at løse fælles udfordringer. EU skal fokusere på de store problemer, som optager landenes befolkninger, og til gengæld holde sig fra områder, hvor medlemsstaterne kan gøre det bedre selv«.

Opbakning fra Løkke

Mens Merkels asylpolitik fortsat er stærkt upopulær i Østeuropa, er der dog støtte at hente hos Lars Løkke, når det gælder EUs økonomiske politik, hvor båndene mellem Danmark og Tyskland er blevet styrket af resultatet af den britiske folkeafstemning. Mens flere sydeuropæiske EU-lande kræver et opgør med Angela Merkels sparepolitik, er både den tyske og danske regering indstillet på at forhindre, at EU udvikler sig til en gavebod, hvor fællesskabet hæfter for enkelte medlemsstater med løbske statsbudgetter. Danmark og Tyskland har med andre ord mere brug for hinanden efter Brexit.

I et længere perspektiv vil den tyske regering imidlertid presse på for øget europæisk integration, herunder i det kontroversielle spørgsmål om flygtningekvoter og asylpolitik.

Det er derfor et åbent spørgsmål, hvor længe Lars Løkke Rasmussen og den danske regering kan fortsætte tilnærmelserne til Merkel uden at komme i konflikt med danske vælgere.

Resultatet af den danske europolafstemning sidste år understreger med al tydelighed, at danskerne fortsat er skeptiske over for dele af den europæiske integrationsproces.