Det er 23 dage siden, at flere af landets skoleelever har sat deres ben i et klasseværelse. Et antal af dage der synes at stige støt, som udsigterne til forhandlinger eller et regeringsindgreb er fjernt. Men 23 er ikke kun dage med Fifa-spil og cupcake-bagning. Skoleelever mister hver dag undervisningstimer og læring, og det kan have stor konsekvens for især de elever, der i højere eller mindre grad har brug for ekstra støtte i skolehverdagen.

Især specialbørn har brug for en fast dagsrutine og lærere, de kan stole på.

»Mange specialbørn vil komme til at halte bagefter og miste fokus som konsekvens af den tabte undervisning,« siger Frederik Bräuner og forklarer, at især de elever, der skal op til afgangsprøven, rammes. »Det er meget vigtigt at komme igennem prøverne, da det kan give mange specialbørn en enorm sejr og dermed mod på videre uddannelse,« siger Frederik Bräuner, der er uddannet folkeskolelærer, men i dag holder foredrag om indlæringsevne.

Danmarks Lærerforenings næstformand, Dorte Lange, fortæller, at de i øjeblikket oplever at få mange henvendelser fra bekymrede familier – uanset faglig baggrund. »For de børn, der er fra hjem med problemer, er det et kæmpestort tab at gå glip af fællesskabet. Men det handler også om børn fra karrierehjem, som nu er overladt til sig selv, fordi forældrene er på arbejde. For dem er skolen også et vigtigt arbejdsfællesskab – et fællesskab, alle børn har brug for,« siger Dorte Lange.

Sommerferiens efterslæb

Undervisningsministeriets opgørelse fra skoleåret 2011/2012 viser, at afgangselever med det højeste fravær ofte ender med et karaktersnit på under fire. Mens elever med mindst fravær ofte har et karaktergennemsnit beliggende over syv.

Niels Egelund, der er grundskoleforsker ved Aarhus Universitet, mener da også, at elever uanset baggrund og evner kan opleve en effekt af den manglende undervisning, ligesom man kan se, når eleverne har været på sommerferie. Ganske vist viser professor og uddannelsesforsker John Hatties undersøgelser, at sommerferien ikke rykker ved det generelle vidensniveau, men »bare« forårsager, at eleverne skal bruge en rum tid til at falde tilbage i skolerytmen.

»Der er et efterslæb, når de starter op igen, men det bliver rettet op i løbet af en måned,« siger Niels Egelund.

Det bygger han på koncentrationstest foretaget som led i madprojektet Opus, hvor erfaringen viser, at eleverne efter en sommerferie er tilbage på det generelle videns-niveau i september.

Men han vedgiver Frederik Bräuner, at lockoutens konsekvenser har en social slagside »I sommerferien får børn input fra besøg i kirker og museer i Sydeuropa. Men den mulighed har mindre privilegerede børn ikke. De får kun den påvirkning og stimulans, som forældrene giver dem,« siger Niels Egelund.

Fokus på inklusion

Folketinget har igennem længere tid sat fokus på inklusion i folkeskolen, og målet er, at færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og fællesskabet. Kigger man på Danmarks Statistik fra 2011/2012, var 48 procent af det samlede antal elever, der var henvist til specialundervisning i grundskolen, en del af folkeskolens normalklasser. Det vurderes, at 11 procent af alle grundskoleelever modtager specialundervisning af en art.