I skole om lørdagen og sidst på eftermiddagen. Det kan blive realiteten for en del af landets 9. eller 10. klasseelever, når de vender tilbage til skolerne igen. Og lærerne har værsgo at undervise eleverne, selv om timerne afvikles uden for normal skoletid i weekenderne og i de sene eftermiddagstimer.
»Der er ikke noget i vejen for, at vi bliver sat til overarbejde. Men spørgsmålet er, hvor hensigtsmæssigt det vil være for eleverne. Først bliver de smidt ud af skolen, og så skal de pludselig være i skole hele tiden. Men det er ikke et problem for lærerne – det skal bare afregnes,« siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Folkeskolerne skal overholde minimumstimetallet, der opgøres for tre år ad gangen. Hvis skolerne giver færre timer end det påkrævede i et år, skal eleverne have flere timer i de efterfølgende år. Den mulighed har 9. og 10. klasseeleverne bare ikke, så deres kompenserende undervisning skal gives før sommerferien.
Skoleledernes formand, Anders Balle, tror, at lærerne vil give den en ekstra skalle og undervise mere, når de kommer tilbage efter lockouten.
»I sådanne situationer kan vi pålægge lærerne overarbejde. Jeg forestiller mig, at der vil være en del lærere, der vil være interesserede i overarbejde, fordi de har mistet penge under lockouten. Selvfølgelig vil mange være frustrerede og føle sig kørt over, men de er så forstandige, at de vil tage fat på at løse opgaverne, når først konflikten er overstået,« siger Anders Balle.
Skal have tid til at bundfælde sig
Men selv om skolerne tilbyder weekend- og eftermiddagstimer, kan en langvarig konflikt betyde, at skolerne ikke kan nå at erstatte alle timer for at nå op på minimumstimetallet inden sommerferien.
I de situationer må eleverne i afgangsklasserne vinke farvel til de timer, de mangler, sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til Politiken i går.
Men den ekstra undervisning vil under alle omstændigheder aldrig kunne erstatte de mistede timer, mener Dorte Lange.
»Man gør ikke elever klar til afgangsprøver ved at knalde en masse timer af på en uge og en weekend. Der skal være tid til, at det bundfælder sig, og eleverne reflekterer over det. De undervisningslektioner er for altid tabt,« siger hun.
Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening strides i øjeblikket i Arbejdsretten om opgørelsen af lærernes arbejdstid.
Lærere arbejder efter en årsnorm, hvor arbejdet er ujævnt fordelt i løbet af året. De oparbejder typisk en pukkel af overarbejdstimer i løbet af året, som de så afspadserer, når eleverne har fri i skoleferierne. Derfor har de fleste lærere arbejdet »for meget« her i foråret for at kunne afspadsere i skolesommerferien.
Danmarks Lærerforening mener, at lærerne er opsagt ved lockoutens start og derfor skal have gjort deres arbejdstid op den 1. april og have udbetalt de timer, de har arbejdet for meget.
»Vi mener ikke, at der skal foretages en arbejdstidsopgørelse ved konfliktens start, for vi betragter lærerne som suspenderede og regner med, at de kommer tilbage på samme vilkår,« siger afdelingschef Lene Møller fra KL.