Såkaldte »Light«-cigaretter eller milde cigaretter har slet ikke haft den skades-reducerende effekt, som tobaksindustrien har markedsført dem på.
Light-cigaretter er tværtimod den direkte årsag til, at vi ser stadig flere tilfælde af den type lungekræft, der sidder helt ude i spidsen af lungerne. Det mener i hvert fald amerikanske læger, der nu opfordrer myndighederne til at forbyde huller i cigaretfiltre.
Læs: Doctors urge FDA to tighten regulations on 'filtered' cigarettes
Light-cigaretter har huller i filteret og lavere nikotinindhold. Hullerne i filteret fortynder røgen med luft, og det virkede helt logisk som en god måde at få færre af de skadelige stoffer fra cigaretterne ned i lungerne. Effekten kan tydeligt måles i de standardiserede rygemaskiner, men mennesker følger en anden logik.
Hullerne og fortyndingen af røgen har betydet, at rygerne trækker røgen dybere ind, i større mængder og i længere tid. Og det har ifølge de amerikanske læger ført til, at en bestemt lungekræftform ikke er gået tilbage, sådan som de øvrige lungekræftformer har gjort, efterhånden som antallet af rygere styrtdykkede.
Stigningen i antallet af disse »lunge-adenokarcinomer« er af de amerikanske læger forbundet direkte til light-cigaretterne.
Læs: Rise in lung adenocarcinoma linked to 'light' cigarette use
»Vi har i 10-15 år set en stigning i adenokarcinomer, som ligger helt ude i kanten af lungerne. Og vi har diskuteret, om det var, fordi man inhalerede dybere,« siger den danske professor og læge Philip Tønnesen, ekspert i rygning, lungesygdomme og lungekræft.
Hullerne i cigaretfiltrene blev introduceret for 50 år siden og var en væsentlig grund til, at tobaksindustrien kunne markedsføre nogle cigarettyper som »low tar«, »light« eller »mild«, på samme måde som filtercigaretterne gjorde det nogle årtier tidligere. Alt sammen med mantraet »harm reduction«, som tobaksindustrien stadig følger i takt med, at det bliver stadig sværere at få nye rygere ind i folden i de rige lande.
»Det blev gjort for at narre rygerne og sundhedsmyndighederne til at tro, at de faktisk var sikrere,« siger læge og lungekræftspecialist Peter Shields, der er vicedirektør ved Ohio State University Comprehensive Cancer Center, der har udført analysen af kræftdata og rygevaner i de sidste 50 år.
»Vores oplysninger antyder en klar sammenhæng mellem tilføjelsen af ventilationshuller i cigaretfiltrene og en øget forekomst af adenokarcinomer i lungerne over de seneste 20 år. Det særligt bekymrende er, at der stadig er huller i praktisk taget alle cigaretter, som ryges i dag,« siger Peter Shields ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.
Det er mange år siden, EU nedlagde forbud mod at kalde cigaretter for »light« eller »mild« eller andre udtryk, der skulle få cigaretten til at virke mere harmløs. Men angivelsen af tjæreindhold og nikotin kan stadig forlede mange til at tro, at et lavere tal er godt.
Cigaretternes »mildhed« - eller indholdet af skadelige stoffer - er i årtier blevet testet på samme måde i den samme standardiserede rygemaskine, som for hvert minut trækker et to sekunders hiv på nøjagtigt 35 mililiter røg.
»Sådan er der jo ingen mennesker, der ryger. Vi har vidst i flere år, at når der er mindre nikotin i cigaretten, vil rygerne suge kraftigere. De tager mere røg ind, og de holder også røgen nede i lungerne i længere tid for at få samme udbytte. Vi kalder det kompensationsinhalering, og det betyder, at der ikke er overensstemmelse mellem den eksponering, som menneske og maskine er udsat for,« siger Philip Tønnesen
Maskintesten tager heller ikke højde for, at mennesker holder på cigaretten på deres egen måde. De såkaldte »light« cigaretter skulle være mindre skadelige, fordi de småbitte huller i filteret sørger for, at mundfuld røg blandes med en vis mængde luft og dermed i princippet giver en mindre farlig blanding.
»I realiteten holder mange rygere på hullerne, enten bevidst eller ubevidst, så røgen slet ikke fortyndes så meget som i rygemaskinen,« siger Philip Tønnesen.
Med andre ord kan vi ikke slet regne med, at rygemaskinerne måler, hvor mange skadelige stoffer man udsættes for som ryger med et givet cigaretmærke. Rygemaskinerne ryger ikke som et menneske, så det er dog ét sted, hvor jobbet ikke kan gøres lige så godt af en robot - endnu da.
Man kan godt måle røgindholdet på en måde, der bedre simulerer den menneskelige rygning. En canadisk test har således vist, at Prince-cigaretterne afgiver langt mere tjære og kondensat end testen i rygemaskinerne efter international standard havde vist.
Men de mere menneskelignende målemetoder er ikke standardiserede og videnskaben kan ikke blive enige om, hvordan det skal gøres.
Så som udgangspunkt er man som ryger nødt til at regne med, at alle cigaretter er farlige. Dog kan man forsigtigt gå ud fra, at filtercigaretter trods alt er bedre end at ryge cigaretter uden filter.
»Der findes ikke en uskadelig cigaret. Der findes knap en mindre farlig cigaret. Det bedste er at holde helt op med at ryge. Og hvis man ikke kan eller vil det, kan man erstatte cigaretterne med e-cigaretter,« siger Philip Tønnesen, der understreger, at de fleste rygere ikke nedsætter forbruget af cigaretter, når de går over til e-cigaretter. Og så har man i hvert fald ikke gjort noget for sit eget helbred, selv om omgivelserne sikkert er gladere for at sidde i damp end i røg.
