På trods af antirygekampagner, frastødende billeder på cigaretpakkerne og rygeloven i 2007, ryger danskerne mere og mere. I 2007 var modstanden blandt rygerne massiv, der berømt proklamerede, at »det er en menneskeret at ryge«. Dog tvivler jeg på, at en eneste dansker – ryger såvel som ikke- ryger – i dag ville være parat til at rulle lovgivningen tilbage.
Jeg vil derfor foreslå, at vi starter med at skabe røgfri zoner på de veje og områder, hvor børn færdes, altså hvor der ligger skoler, vuggestuer og andre daginstitutioner. Herefter kan forbuddet udvides.
Jeg håber generelt, at rygere bliver mere bevidst om, hvilken betydning røgen har for deres omgivelser samt husker at få smidt skoddet i skraldespanden.
Når vi som samfund definerer, hvad vi må og ikke må i det offentlige rum, ser jeg ingen grund til, at rygning altid er på listen over det tilladte.
Umiddelbart forbydes de fleste ting, der påvirker omgivelserne negativt: Man må ikke urinere på gaden, man må ikke henkaste affald, og man må ikke genere andre verbalt. For mig falder rygning på mange måder ind under samme kategori, når man blæser en stor sky af affaldsstoffer ud i den rene luft.
Folk skal selvfølgelig stadig have lov til at slå sig selv ihjel med cigaretter, men det skal ske, uden det påvirker alle os andre unødigt.