Aktierne faldt kraftigt i hele Europa tirsdag, mens renterne steg i flere Sydeuropæiske lande, efter at den græske regering har udskrevet præsidentvalg to måneder før tid.

Der er ifølge flere iagttagere tale om en genopblusning af den flammende politiske uro, som prægede Grækenland under eurokrisen, hvor mange frygtede et eksplosivt sammenbrud i EU.

Men for nogle bringer uroen også mindelser om langt mere dystre perioder i europæisk historie. Det gælder for økonom og forfatter Lars Christensen, der driver den respekterede blog The Market Monaterist ved siden af sit arbejde som chef for emerging markets-området i Danske Bank.

"Jeg må indrømme, at lighederne mellem den fortsatte eurokrise og situationen i 1930'erne bekymrer mig temmelig meget," skriver Lars Christensen i et blogindlæg.

Det er ingen god nyhed, at det politiske atter sætter dagsordenen på markedet, mener Lars Christensen, og henviser til, at man også op gennem 1930'erne løbende så, hvordan det politiske sneg sig ind på finanssiderne i aviserne.

Onsdag bringer alle danske businessmedier store artikler om den græske situation og dens økonomiske og markedsmæssige konsekvenser: »Grækerne kan tabe alt - ny frygt for statsbankerot«, »Præsidentkandidat udløser kollaps«, »Præsidentvalg udløser investorflugt«, lyder det i Berlingske Business, Børsen og Jyllands-Posten.

Sydbanks cheføkonom Jacob Graven hæfter sig i en kommentar ved, at den græske uro - trods de store aktiefald - indtil videre mest er et græsk anliggende, men at en eskalering af situationen kan få uroen til at ulme i resten af Europa.

"Hvis den græske krise udvikler sig, og det bliver mere sandsynligt, at Grækenland snart får en ny regering, kan uroen meget vel sprede sig til de andre gældsplagede lande," skriver han.

Reelt er præsidentvalget en styrkeprøve mellem regeringen og oppositionspartiet på venstrefløjen Syriza. Samtidig lurer det højreradikale parti Gyldent Daggry i kulissen. Det er uklart, om regeringen vil kunne sikre flertal for sin præsidentkandidat, og lykkes det ikke, vil det blive nødvendigt at udskrive parlamentsvalg, hvor en sejr til opposition vil bringe landet på kollisionskurs med de aftalte redningsprogrammer med den såkaldte Trojka, der består af EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond. Dermed vil kampen om Grækenlands plads i Europa være genåbnet.

Det er dog ikke kun i Grækenland, at det ulmer i det politiske. BankInvests cheføkonom Frank Velling påpeger, at partier på yderfløjene i det traditionelle politiske spektrum vinder tilslutning i en lang række europæiske lande i disse år, blandt andet i Italien med Beppe Grillos femstjerne-bevægelse, I Spanien med partiet Podemos og i Frankrig med Front Nationale.

For Lars Christensen skal man se den politiske uro som en følge af en fejlslagen krisehåndtering i Europa, hvor Den Europæiske Centralbank har ført en alt for stram pengepolitik. Det kan godt være, at renterne er historisk lave, og at der er iværksat ekstraordinære tiltag såsom obligationbsopkøb og særlån til bankerne, men man er nødt til tage krisens dybde i betragtning, og gør man det, så er pengepolitikken pludselig ikke længere så lempelig, som den ellers fremstår.

"Givet krisens styrke i Grækenland kan det ikke komme som nogen overraskelse, at ekstreme partier som Syriza og Gyldent Daggry er meget populære," skriver Lars Christensen.

Ledigheden i euroområdet er stadig tårnhøj og befinder sig over 10 pct. I Grækenland viser de seneste ledighedstal en ledighed på knap 26 pct.

Tirsdagens aktiefald ramte hårdest i Athen, hvor man med et minus på knap 13 pct. noterede det største fald i aktieindeksets historie. Selv ikke på eurokrisens mest højspændte dage, hvor det internationale finanshus Citigroup satte sandsynligheden for en græsk exit fra EU til 80 pct., har kurserne været kastet ud i så drastisk et fald.

Cheføkonom i BankInvest Frank Velling har dog lidt svært ved at forstå investorernes paniske reaktion, og konstaterer i sin morgenberetning onsdag:

"Det forekommer at være en lidt uforklarlig kraftig reaktion på et valg, som alligevel skulle have fundet sted til februar."

Lars Christensen på The Market Monaterist ser frem til, at businessmediernes sider ikke længere fyldes med nyt fra den politiske scene.

"Jeg længes efter den dag, hvor markederne igen bare opfører sig som markeder uden at bekymre sig om politiske nyheder ... men jeg er bange for at den dag ikke er lige om hjørnet«, skriver han.