BRUXELLES: Det burde sådan set være en god nyhed. Den græske økonomi vokser igen efter hele seks år med recession, og derfor er det ifølge landets regering tid til at tage afsked med det enorme hjælpe- og reformprogram, som Troikaen bestående af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) har stået for siden 2010.

Men problemet er bare, at finansmarkedet allerede har leveret svaret på, hvad der sker, hvis Grækenland allerede nu skærer alle båndene til hjælpen helt over. Siden den græske premierminister Antonis Samaras i september første gang luftede ideen, er de græske renter steget betragteligt som et klart tegn på, at risikoen for at låne penge til et Grækenland på egne ben er meget stor.

Og selv om alle de 18 eurolande i teorien hellere end gerne ser Grækenland klare sig selv, er frygten for en ødelæggende genopblusning af eurokrisen så stor, at man ikke tør give Grækenland fri snor endnu.

Torsdag aften diskuterede eurolandenes finansministre derfor, hvordan man fortsat kan hjælpe Grækenland på en måde, der sikrer tillid i finansmarkedet, samtidig med at grækerne kan acceptere det.

"Under hensyn til den stadig skrøbelige markedsstemning og de mange reformudfordringer, der stadig ligger forude, er der stærk støtte til en forebyggende kreditlinje," sagde den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, der er formand for gruppen af eurolande.

EUs nuværende låneprogram udløber med udgangen af i år, men IMFs løber helt ind i 2016. Og det er især IMF, som grækerne hader fra de talrige besøg i Athen de seneste år under ledelse af danske Poul Thomsen. Troikaen er hvert kvartal mødt op for at vurdere, om Grækenland har gjort tilstrækkelige fremskridt med hestekuren.

Grækerne vil først og fremmest af med IMFs kontrol, som bredt i Grækenland anses som årsagen til den enorme økonomiske tilbagegang og arbejdsløshed, som har præget landet de seneste år.

"Der er også bred forståelse for, at IMF er nødt til fortsat at være involveret, og en yderligere diskussion vil finde sted omkring denne præcise involvering. Jeg kan ikke komme med flere detaljer på nuværende tidspunkt. Vi er nu begyndt disse drøftelser. Mere arbejde skal gøres, og vi vil vende tilbage til det på vores kommende møder," sagde Dijsselbloem.

Det bliver ikke nogen nem diskussion, da Grækenland ønsker IMF væk. Men hvordan kreditten fra EU kan tage form, begynder der at tegne sig et billede af.

Sikkerhedsnettet, der er spændt ud under de græske banker, kan veksles til denne kreditlinje. Stresstesten af de europæiske banker i oktober viste, at de græske banker næsten har hentet alle de penge, de har brug for. Der er hele 11,5 milliarder euro tilbage i støtteprogrammet til de græske banker, og ideen er, at de penge kan overføres til den nye forebyggende kredit.

Da de penge allerede er "afsat", kunne det også være en model, som Tysklands kansler Merkel kan leve med. Få sager har givet Merkel så mange hug derhjemme som støtteprogrammerne for milliarder til Grækenland, så yderligere hjælp til Grækenland vil være svært at sælge til den tyske befolkning. Men med denne model skal der ikke "nye penge" til Grækenland, så det ligner en løsning, som alle kan leve med.

Hvordan IMF så skal "involveres", er grækerne og resten af eurolandene ikke enige om endnu, og der venter en hård kamp her.

EU-Kommissionens efterårsprognose for økonomien tidligere i denne uge viste, at den græske økonomi nu igen vokser, og næste år ventes en vækst på hele 2,9 procent. Den historisk lange recession har sendt arbejdsløsheden op på enorme 27 procent i Grækenland, mens landets gæld udgør hele 175 procent af bruttonationalproduktet.