Allerede inden, regeringen og Dansk Folkeparti havde blandet blod på næste års finanslov fredag aften, lagde Liberal Alliance på ny en revolver på bordet til de afsluttende forhandlinger om en skatte- og udlændingeaftale.

På de sociale medier lod partiet gennem en af sine forhandlere, finansordfører Joachim B. Olsen, forstå, at næste års budget for staten kun bliver stemt igennem, hvis en færdig aftale om lavere skat og strammere udlændingepolitik ligger klar inden.