“I vores søgen efter en CFO har vi fokuseret på at finde en person med bred international ledelseserfaring. Johns kombination af kompetencer og erfaring fra arbejde på tværs af Nord- og Sydamerika, Europa og Asien inden for produktion, økonomi og salg/marketing gør ham til den bedst kvalificerede til stillingen,” siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i Lego Koncernen.

“John har en stor finansiel erfaring og driftserfaring fra en af verdens største og mest innovative virksomheder. Hans erfaringer inden for det finansielle område omfatter blandt andet ansvaret for en global forretningsenhed med en omsætning på 20 milliarder dollars, en stilling som finansdirektør, ansvaret for specifikke geografiske regioner, Investor Relations samt ledelse af driftsmæssige finansfunktioner,” siger Jørgens Vig Knudstorp.

Peter Goodwin er uddannet i matemathical engineering og startede karrieren som statsautoriseret revisor blandt andet hos Ernst & Young. I Procter & Gamble har han før sin chefpost hos Braun også tidligere være chef for virksomhedens Global Snacks and Pet Care-forretning.

Som del af en ny struktur hos Lego får han desuden ansvar for IT og Corporate Affairs.