Folkeafstemninger skal ikke udskrives i flæng. Men når det gælder den stærkt begrænsede aftale, som Danmark nu ser ud til at få med Europol, står den i så stor kontrast til, hvad nej-siden lovede for et år siden, at det vil være at svigte vælgerne, hvis ikke de får mulighed for at tage stilling til spørgsmålet en gang til. Resultatet af en afstemning skal respekteres, ingen tvivl om det. Men når det senere kommer frem, at det valg, vælgerne traf, skete på et forkert grundlag, er det mest fair at lade det gå om.
Nej-partierne lovede op til afstemningen sidste år, at et nej ville betyde, at Danmark uden problemer kunne få en parallelaftale og fuldt medlemskab af Europol med alle de fordele, det indebærer. Det, ved vi nu, ikke kan lade sig gøre. I stedet ser det ud til, at Danmark kan få en meget skrabet særaftale, der betyder, at dansk politi gennem en tredje person i Europol kan få lov til at trække på nogle af de centrale registre.
Alle meningsmålinger viser, at et meget stort flertal af vælgerne foretrækker, at Danmark er fuldt og helt med i det europæiske politisamarbejde. Når Danmark næste år ryger ud af Europol, vil vi, som EUs anti-terrorkoordinator Gilles de Kerchove i går sagde til Berlingske, stå svækket i forhold til bekæmpelse af terror, ikke være med i det fælles register for flypassagerer, ikke være med i fælles aktioner og koordinering af opgaver, ikke være med i samarbejdet om fælles anklager i eurojust, i aftalen om arresteordre og udlevering til afsoning i andre lande og meget andet. Med andre ord vil Danmark være koblet af en stadigt vigtigere gren af EU-samarbejdet, som i de kommende år vil blive forstærket mod den grænseoverskridende kriminalitet.
Torsdag mødes Folketingets ja-partier til en særlig briefing om den nye EU-aftale, og Rigspolitiet og PET vil vurdere dens konsekvenser. Da danskerne stemte for et år siden, stod det klart, hvad et ja ville betyde, mens det var uklart, hvad et nej ville føre til. Forudsigelser om, hvad der kunne lade sig gøre, og hvordan det ville stille Danmark efter et nej, føg rundt i luften. Efter briefingen i Justitsministeriet er vi klogere, så ved vi, hvad et ja og et nej betyder.
Når ja-partierne skal tage stilling til, om den nye aftale skal til folkeafstemning, bør det ikke være frygten for endnu et nej, der er afgørende, men om danskerne sidste år blev ført bag lyset og satte deres kryds på et falsk grundlag.
Dansk politi skal have de bedste muligheder for at bekæmpe kriminalitet uanset, om det drejer sig om menneskesmugling, narkokriminalitet, røverbander, misbrug af børn, økonomisk kriminalitet, menneskehandel, prostitution eller terror. En meget stor del af de forbrydelser, som finder sted i Danmark og på nettet, stammer desværre fra andre lande. Derfor giver det ingen mening at forsøge at stille forhindringer og mure op for politiets arbejde. Det kan umuligt være til gavn for hverken trygheden, forebyggelsen eller politiets muligheder for at opklare forbrydelser.
Dansk Folkeparti er løbet fra sit løfte om at ville anbefale et ja ved en ny isoleret afstemning om Europol. Det er naturligvis beklageligt, og ender en ny afstemning med endnu et nej, vil det i det mindste være med åben pande, at Danmark melder sig ud af Europol og hele det retlige samarbejde i EU.