Sifi-bankerne er dem, som den danske stat beslutter ikke kan gå ned. I hvert fald ikke ved et almindeligt bankkrak.

Men det svæver lidt i uvisheden, om der er 100 procents statsopbakning i tilfælde af trussel om krak, 90 procents statsopbakning eller hvad denne statsopbakning i grunden går ud på. Finanstilsynet får opgaven med at føre et skærpet tilsyn med sifi-bankerne, men Finanstilsynet har jo ingen penge, hvis der viser sig behov for yderligere kapitalindskud i sårbare sifi-banker. Det kan kun staten, altså hvis det er det, som staten vil.

Der er masser af skærpede krav til de seks banker, og det betyder selvfølgelig alt andet lige, at der også er lidt mere at stå imod med, inden korthuset ramler. Men hvor går grænsen? Hvorfor ikke sikre bankerne endnu mere og skærpe kravene endnu mere, hvis der er noget nær en »zero-tolerance« man går efter?

Der er to store opgaver med hensyn til genopbygningen af tilliden til den finansielle sektor. Tilliden fra udlandets side skal genetableres, og ja, det kan ekstra polstring hjælpe på, men grundlæggende vil udlandet (læs: de internationale kreditvurderingsfirmaer, red.) nok spørge om der er statsopbakning eller om der ikke er statsopbakning. Og den anden opgave er at fremtidssikre finanssektoren, så sårbarheden for det danske samfund af en storbanks nedtur/afvikling mindskes.

Det er dog tankevækkende, at ministeren på området Annette Wilhelmsen afviser, at disse skærpede krav ifølge hendes opfattelse ikke vil resultere i højere priser for kunderne i bankerne og realkreditten. I hvert fald hvis bankerne skal kunne vokse, og det skal de vel, hvis samfundsøkonomien igen på et tidspunkt skal bringes ind på vækstsporet. Så vil det blive dyrere at være bank- og realkreditkunde.

En anelse overraskende er det måske også, at ministeren selv er overrasket over, at Danske Bank er så stor, som den i vitterligheden er. Jamen hovsa, Danske Bank er jo kun blevet så stor, fordi det har været muligt at etablere finansielle supermarkeder. Det burde næppe komme bag på en erhvervsminister.

Nu skal det hele i høring, og det giver mulighed for en ekstra tanke, og en ekstra overvejelse inden vedtagelse af en lov, der skal række 20,30 og 40 år frem i tiden.