Nu begynder bankernes store opgør med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og nationalbankdirektør Lars Rohde. For bankerne mener, at de nye og stramme regler for de »systemisk vigtige« banker er for dyre, og at de kommer med en så dårlig timing, at den spæde vækst herhjemme risikerer at gå i stå, fordi bankerne vil være uvillige til at låne ud og hæve priserne.

Desuden mener bankerne, at de danske banker bliver dårligere stillet end i Sverige, hvor man fra begyndelsen gerne vil støtte op med statslige pengeindsprøjtninger, hvis et pengeinstitut kommer i krise.

Så skarpt er fronterne trukket op, efter at CBS-professor Michael Møller i går fremlagde sin længe ventede rapport om, hvordan man fremover skal håndtere de største banker, der kan trække hele Danmark med ned, hvis de får økonomiske problemer. Udvalgsformanden modtog straks erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens støtte til den kæderække af stramme krav til de store banker:

Opbakning til udvalget

»Regeringen bakker generelt op om udvalgets anbefalinger. En styrket regulering af SIFIerne (de systemisk vigtige banker, red.) er helt central for at mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser. Der er tale om institutter, der er så store, at de kan påvirke hele det finansielle system og hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer,« lød det.

Ikke længe efter meldte nationalbank-direktør Lars Rohde sig med lignende opbakning til rapporten. Nu skal den igennem en høringsrunde, som vil sætte bankernes noget svækkede lobbyister på en hård eksamen, hvis det skal lykkes at få påvirket lovgivningen, så bankerne ikke skal hoste op med så mange penge, som der lægges op til.

For de systemisk vigtige danske banker og realkreditinstitutter – Danske Bank, Nykredit, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit – skal nemlig ud og finde relativt mange penge, selv om de ifølge rapporten allerede lever op til de skærpede krav til pengetankens størrelse. Værst er det for Nykredit, som mener, at rapporten er fejlagtig i opgørelsen af fremtidens kapitalkrav. Den tager nemlig udgangspunkt i Nykredit Realkredit – ikke Nykredit Holding:

»De tal ikke retvisende for vores problemstilling. Der ser det ud, som om vi har en masse kapital i overskud. Det er bare ikke rigtigt,« siger koncerndirektør i Nykredit, Søren holm, der peger på, at man mangler otte milliarder kroner for at leve op til kravene.

Også Danske Bank ærgrer sig over de store kapitalkrav, for den skal som Danmarks største og vigtigste bank stille med den suverænt største pengetank. Selv om banken nu lever op til kravet, er risikostyringschef Peter Rostrup-Nielsen ikke tilfreds:

»Det er på kapitalsiden nogle strengere krav, end vi havde ventet,« forklarer Danske Bank-chefen som advarer om, at det kan ramme væksten i samfundet, fordi banken bliver mere karrig med lånene.

Men ét er, hvad bankerne skal leve op til her og nu. Noget andet er, hvad de banker og realkreditinstitutter, der ligger på grænsen, skal stille op. For de skal have opbygget en buffer. Det gælder for eksempel for Jyske Bank, Sydbank og BRFkredit, og det bekymrer direktør for bankernes brancheorganisation Finansrådet, Jørgen Horwitz:

Finanssektoren er sund

»Den danske finanssektor er velkapitaliseret og sund i dag. Men når det så er sagt, bliver de enkelte banker nødt til at have en kapitalbuffer ud over de regulatoriske krav,« siger Jørgen Horwitz, der mener, at bankerne i den kommende tid bliver nødt til at skrabe ekstra penge sammen.

Det kan de enten gøre ved at hæve priserne eller nedbringe deres udlån. Begge dele er negativt og dårlig timing i forhold til den svage danske vækst, mener han:

»Rapporten nævner selv, at de skærpede krav til de vigtige banker kan øge omkostningerne til ekstra kapital. Det kan få negativ effekt på bankernes muligheder for at låne penge ud i en økonomisk svær tid. Disse krav vil gøre det dyrere at være bank og være bankkunde. Og det øger risikoen for, at vi får en negativ vækst. Regeringen risikerer faktisk, at deres egne vækstinitiativer bliver elimineret.«

I forvejen er der murren i krogene over rapporten fra finanssektoren, for de mener nemlig ikke, at de var ordentligt repræsenteret i det vigtige udvalg, som til gengæld var rigt på offentlige institutioner og eksperter.

Men erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen har ikke umiddelbart tænkt sig at hjælpe bankerne:

»Nu er rapporten sendt til høring, og så afventer jeg, at der kommer nogle høringssvar, men regeringen og Nationalbanken står bag udspillet.«

Nogle aktører siger, at kravene er for stramme?

»Det er jeg ikke enig i, og jeg har ingen dokumentation for, at det får indflydelse i forhold til vækst og beskæftigelse. Tvært-imod er det min overbevisning, at konklusionerne over tid vil understøtte de gode initiativer i vækstplanen.«

Men Nykredit siger, at deres kapitalkrav er forkert i rapporten?

»Det må de gøre opmærksom på i høringssvaret, så må vi forholde os til det.«