Da Anja Hartung flyttede ind i en mindre landejendom mellem Grindsted og Ølgod, var hun først lidt bekymret over de seks Vestas V112-møller med en højde på 150 meter, der står 600 meter fra hendes hjem. Møllerne er de absolut højeste, der må sættes op i Danmark. Her to et halvt år senere er Anja Hartungs bekymringer forsvundet, for hun og hendes mand har ingen gener ved de høje møller, fortæller hun.

»Vi kan godt høre dem, men det er ikke noget, der generer. Foran vores hus lyder det lidt som et hav, der er langt væk, men i baghaven kan vi slet ikke høre dem,« siger Anja Hartung, der heller ikke generes om natten.

»De første par nætter kunne jeg godt høre dem, men nu hører jeg dem slet ikke.«

Lidt længere nede ad vejen bor Bjarne Teut i et hus, der ligger 1,5 kilometer fra møllerne, og han fortæller samme historie som Anja Hartung.

»Vinden skal være stik nordvest, før vi kan høre noget. Og selv da tager vi ikke notits af det. Det er ligesom om, det fiser ind ad det ene øre og ud ad det andet,« siger han.

Anja Hartungs og Bjarne Teuts fortællinger er blot to i en stadig mere tilspidset debat om landvindmøller, hvor fronterne i disse dage trækkes skarpt op. På grund af gener ved de store møller har flere kommuner sagt stop for nye vindmøller, og Dansk Folkeparti ønsker et landsdækkende stop for landvindmøller. På den anden side står et selskab som Vestas, hvis møller efterhånden er vokset op over højdebegrænsningen på 150 meter. Derfor vil man gerne kunne bygge højere.

»Vi har i dag ikke mulighed for at stille vores fire megawatt-platform op i det danske landskab, og det er synd, for vi vil gerne have, at udlandet kommer og ser de nyeste møller her i Danmark og ikke på museumsgenstande. Det er ærgerligt, og hvis vi skal være udstillingsvindue for den nyeste teknologi, er der også brug for nogle rammevilkår, hvor vi kan sætte den nyeste teknologi op i landskabet,« siger kommunikationsdirektør Morten Dyrholm.

Ud på havet

I interesseorganisationen Vindmølleindustrien så man gerne, at der blev etableret en frivillig ordning, så kommuner, der vil, kan bygge møller op til 200 meter i højden. Hvis man skal dømme ud fra møllenaboskabet mellem Grindsted og Ølgod, er det ikke en uholdbar idé, men de seneste år har også budt på flere historier fra naboer, som oplever gener fra vindmøllerne. Nogle irriteres af larmen, mens de hårdest ramte mener, at deres helbred har taget skade.

Henriette Vendelbo, der er formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, oplevede, hvordan planerne om store møller i hendes lokalområde satte alting i stå. Ifølge hende blev det svært for de lokale at sælge deres huse, og folk holdt igen med renoveringen af deres ejendomme – for hvem ville skyde penge i et hus, hvor man potentielt ikke har lyst til at bo? I sidste ende kom møllerne aldrig, men processen har formet Henriette Vendelbos holdning.

»For min skyld kan man godt opstille en 250 meter høj vindmølle, hvis bare ikke der bor nogen i 20 kilometers omkreds,« siger Henriette Vendelbo.

Den slags plads er svær at finde i Danmark, og derfor mener Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, at udbygningen med vind på land helt bør stoppes.

»Der er ingen grund til at genere naboer på land, når man til konkurrencedygtige priser kan sætte møller op på havet, hvor de også producerer mere stabilt,« siger Henriette Vendelbo.

Hverken for eller imod

Hos Danmarks Naturfredningsforening er der heller ikke udelt begejstring for at hæve højdegrænsen.

»For det første mener vi, at vindmøller i videst mulige omfang skal placeres på havet. Så vil der være nogle møller, som skal placeres på land, men de store møller skal ud på havet,« siger energi- og klimapolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, Lasse Jesper Pedersen.

»Vi er hverken for eller imod højere møller. Højere møller betyder mere effektive møller, som igen betyder, at der er brug for færre møller for at nå klimamålene. Det er der masser af ræson i, men vi mener ikke, man bare kan hæve højdegrænsen med et snuptag. Der er brug for, at vi først får belyst konsekvenserne,« mener Lasse Jesper Pedersen.

I befolkningen er der dog stadig opbakning til opsætning af landvindmøller. I en undersøgelse fra 2017 lavet af Wilke for Energiwatch viste, at der er opbakning til mere landvind i Danmark, men at et spinkelt flertal er imod møller inden for en kilometer fra deres eget hjem. Alt tyder på, at der kommer mere landvind i Danmark, for både regeringen og Socialdemokratiet vil have flere landmøller, men Dansk Folkeparti er imod.

»Vi bryder os ikke om tanken om flere vindmøller på land, fordi naboer føler sig generede af dem. Folk vil hellere være fri for dem, og man vil møde større og større modstand, hvis ikke vi får et stop igennem. Store vindmøller hører til på havet,« siger DFs energiordfører, Mikkel Dencker.