De er det værste skidt i samfundet.

Vestas’ bestyrelsesformand, Bert Nordberg, har intet til overs for kapitalfonde, og i et interview med Berlingske efter vindmøllekæmpens generalforsamling kastede den svenske erhvervsmand sig ud i et frontalangreb på fondene. Emnet for samtalen var, hvorvidt Vestas var et muligt opkøbsemne for blandt andre kapitalfonde, hvilket fik den ligefremme formand til at dele sin bidske holdning.